Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Positive vinde fordampet som dug for solen

29/7 06:32

De asiatiske aktier tog fra start fredag afsæt i torsdagens sene stigninger på Wall Street og ikke mindst de gode regnskaber efter amerikansk børstid, hvor e-handelsgiganten Amazon slog forventningerne og forudsagde fortsat vækst.

Men de positive vinde er blæst væk af bekymringer over en global afmatning, efter at en foreløbig opgørelse har vist, at USA's økonomi skrumpede begge kvartaler i år i andet kvartal - og dermed er i teknisk recession - samtidig med at den kinesiske økonomi har det svært.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,3 pct. De amerikanske aktieindeksfutures indikerer samtidig plusser i de tre store aktieindeks på 0,1-1,3 pct. - størst i Nasdaq - når markedet i New York åbner senere på dagen.

De japanske investorer ser på de foreløbige vækstdata fra USA, der betyder styrkelse af yen over for dollar.

Det rammer aktiemarkedet i Tokyo negativt.

Nikkei 225-indekset er uændret, mens Topix-indekset falder 0,3 pct.

Også i de kinesiske markeder er den negative tendens dominerende.

Hongkongs Hang Seng-indekset falder 2,2 pct., Shanghai Composite viger 0,7 pct., og CSI 300 taber 1,1 pct. af indeksværdien.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
0,0
Topix-0,3
Hongkongs Hang Seng-2,2
China Shanghai Composite-0,7
China CSI 300
-1,1
Taiwan Taiex+0,7
Sydkoreas Kospi+0,4
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-0,5
Sydney ASX 200+0,8

Indeksværdi klokken 5.15.

.\\˙ MarketWire