Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo har succes i to fase 3-studier med ugentligt insulin - NY

29/7 14:13

Novo Nordisk har nået det primære endemål i to fase 3-studier med selskabets ugentlige insulin, Insulin Icodec.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

I forvejen har Novo tidligere annonceret positive resultater fra tre af fase 3-programmets i alt seks studier, og der mangler altså nu blot et enkelt studie, som ventes rapporteret senere i andet halvår.

Af de nyeste to studier er Insulin Icodec blevet målt op mod henholdsvis Novos eget Tresiba, og verdens mest sælgende langtidsvirkende insulin, Insulin Glargine U100. I sammenligningsstudiet med Insulin Glargine blev insulinerne givet i kombination med måltidsinsulin.

I begge tilfælde har Novo nået målsætningen for studierne og vist, at selskabets bud på et ugentligt insulin er mindst ligeså godt som de andre insuliner, når det kommer til at sænke langtidsblodsukkeret. I studiet, hvor Insulin Icodec sammenlignes Tresiba er, opnår type 2-diabetikerne endda et statistisk signifikant større fald i langtidsblodsukkeret end tilfældet var med Tresiba efter 26 ugers behandling.

Både Tresibe og Insulin Glargine bruges dagligt, og kræver altså seks flere ugentlige stik.

- Vi er meget glade for at se resultaterne fra Onwards 3 og Onwards 4 underbygger potentialet for, at Insulin Icodec én gang ugentligt kan forenkle basal insulinbehandling for personer med type 2-diabetes som en ideel startinsulin og en attraktiv mulighed i kombination med måltidsinsulin, siger Martin Holst Lange, koncerndirektør for udvikling hos Novo Nordisk ifølge en meddelelse.

.\\˙ MarketWire