Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: S&P 500 i bedste måned siden 2020 anført af Amazon - NY

29/7 22:13

Solide regnskaber fra Amazon og Apple bidrog fredag til den bedste måned for det brede S&P 500-indeks siden november 2020.

Aktieindekset var også understøttet af fremgang i energisektoren, hvor rekordregnskaber fra Chevron og Exxon sendte sektoren i top.

S&P 500-indekset gik fredag frem med 1,4 pct. og et plus på 9,1 pct. for hele juli. Nasdaq-indekset øgede med 1,9 pct., og Dow Jones vandt 1,0 pct.

Knap så godt gik det Intel, der ifølge selskabets egen topchef "fortjent" fik klø på børsen i New York. Også Alibaba havde det svært på udsigten til tilbagegang i andet kvartal og en tvangsafnotering i USA.

AMAZON SOLIDT I TOP

Amazon kunne efter et positivt regnskab lægge sig solidt i toppen af det brede S&P 500-indeks.

Tech-giganten steg 10,4 pct. til 134,95 dollar. I juli steg aktien 27 pct. - den største månedlige stigning siden oktober 2009.

Forud for regnskabet frygtede markedet, at inflationspres og svækket købelyst hos forbrugerne ville tynge regnskabet.

Det blev imidlertid gjort til skamme, da Amazon lovede en omsætning i det igangværende kvartal på 125-130 mia. dollar mod ventet 126,97 mia. dollar.

På driften skuffede prognosen derimod med et bud på 0-3,5 mia. dollar mod ventet 3,83 mia. dollar.

APPLES SALG OVERRASKEDE POSITIVT

Også Apple overgik analytikernes forventninger til salget, der gik frem mod en ventet tilbagegang.

Aktien gik frem med 3,3 pct. til 162,51 dollar.

Apples salg steg 3 pct. til 40,7 mia. dollar i det seneste kvartal, mens analytikere havde frygtet en salgsnedgang til 38,9 mia. dollar.

For iPads vedkommende var der omvendt en tilbagegang på 2 pct. til 7,2 mia. dollar i omsætningen, men også det var mere end de spåede 6,9 mia. dollar.

I fjerde kvartal venter Apple en vækst på over 2 pct.

SVÆR DAG FOR INTEL OG ALIBABA

I modsat ende af det brede aktieindeks endte chipproducenten Intel med et fald på 8,6 pct.

Selskabet fremlagde torsdag efter børslukning regnskab for andet kvartal, der viste et svagere PC-salg end ventet. Intel nedjusterede i samme ombæring sine forventninger til 2022.

Efterfølgende var Intels topchef, Pat Gelsinger, ude at sige, at kursfaldet var "fortjent" og lovede bedring.

Også for Alibaba var fredag svær. Stemningen omkring aktien var tynget af forventninger om tilbagegang på toplinjen i andet kvartal, nyheden om at Jack Ma vil opgive kontrollen med Ant Group, og så at børsmyndighederne i USA vil tvangsafnotere selskabet inden for tre år, hvis ikke visse krav efterleves.

Aktien faldt 11,1 pct.

ENERGISEKTOR I TOP

På sektorbasis var der fredag størst fremgang til de amerikanske energiselskaber, efter at olie- og gasgiganterne Exxon og Chevron viste rekordstærk fremgang i andet kvartal.

Exxon næsten firedoblede indtjeningen til 4,14 dollar per aktie, og Chevron leverede et justeret overskud per aktie på 5,82 dollar - begge over konsensus.

Det blev til plusser på henholdsvis 4,7 og 8,6 pct.

NEDTUR TIL DETAILKONGLOMERATER

Ikke alle selskaber gik fri af inflationens påvirkning på forbrugerne.

Selv om både Procter & Gamble og Colgate-Palmolive demonstrerede bedre end ventede tal i henholdsvis fjerde og andet kvartal, skuffede prognoserne.

Procter & Gamble venter blandt andet et resultat per aktie på 5,93 dollar per aktie. mens analytikerne havde udset sig et overskud per aktie på 6,06 dollar.

Også forventningerne til salgsvæksten på 3-5 pct. er en skuffelse for finanshusene, der inden regnskabet så en fremgang på 5,2 pct.

Aktien tabte 6,1 pct. til 139,02 dollar.

Imens ser Colgate-Palmolive omkostningerne på råvarer stige til 1,3 mia. dollar mod 1,2 mia. dollar i 2022.

Aktien faldt 0,4 pct.

Den amerikanske Bavarian Nordic-konkurrent Siga Technologies faldt 22,3 pct., efter at FDA for nuværende har vendt tommelfingeren ned til selskabets flydende koppemedicin Tpoxx.

.\\˙ MarketWire