Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne falder efter skuffende Caixin-indeks

1/8 07:28

Investorer, der forbereder sig på det kommende møde mellem Opec-landene og svage markedsdata fra Kina og Japan, er mandag med til at svække oliepriserne.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 102,88 dollar mod 106,3 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 97,31 dollar mod 101,61 dollar fredag eftermiddag.

Caixin PMI-indekset, der månedligt viser stemningen blandt Kinas indkøbschefer, viser i juli et fald til 50,4 sammenlignet med 51,7 forrige måned.

Ifølge Reuters er niveauet langt under analytikeres forventninger.

- Dataene viser et overraskende overblik over landets økonomiske aktivitet, og det tyder på, at genrejsningen efter de mange covid-nedlukninger muligvis ikke har være så positiv som tidligere forventet. Det kaster en mørk skygge over efterspørgslen på råoliemarkederne, siger Tina Teng, markedsanalytiker hos CMC Markets, til Reuters.

I Japan er produktionsaktiviteten samtidig steget i det langsommeligste tempo i ti måneder til 52,1 for juli. Et lille dyk sammenlignet med juni, som endte på 52,7.

Ifølge Reuters er pres fra stigende priser og forstyrrelser i forsyningskæden grund til det svækkede udbud, hvilket kan tyde på, at et økonomisk opsving efter pandemien lader vente på sig.

I mellemtiden vil Opec og dets allierede, Opec+ mødes onsdag for at beslutte udbuddet af olie for september.

Ifølge Reuters har to kilder i fra Opec+-gruppen fortalt, at man til mødet vil diskutere en moderat stigning i olieproduktionen.

Tilgengæld har fem andre kilder fra koalitionen fortalt til Reuters, at udbuddet sandsynligvis vil forblive på samme niveau.

Mødet kommer, efter at den amerikanske præsident Joe Biden sidste måned rejste til Saudi-Arabien for at diskutere muligheden for en forøgelse af olieproduktionen.

Selv om det møde umiddelbart ikke bar frugt, mener markedsanalytiker fra RBC Capital Helima Croft, at der alligevel kan komme noget ud af det på sigt.

- Mens præsident Bidens besøg i Saudi-Arabien ikke gav nogen øjeblikkelig olieleverance, tror vi, at kongeriget vil gengælde det ved at fortsætte med en gradvis forøgelse af produktionen, vurderer hun i et notat ifølge Reuters.

Brent- og WTI-olien slutter dermed juli med et månedligt tab for anden gang i træk siden 2020.

Tårnhøj inflation og renteforhøjelser øger nemlig frygten for en recession, som kan udhule efterspørgslen efter brændstof.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 1759,94 dollar mod 1762,82 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire