Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds Daly: Ikke i nærheden af at være færdig med inflationsbekæmpelse

2/8 16:55

Den amerikanske centralbank er "ikke i nærheden af" at være næsten færdig med at bekæmpe den højeste inflation i fire årtier, og centralbankens embedsmænd er fuldt ud forpligtet til at opnå prisstabilitet.

Det siger chefen for centralbankens regionale afdeling i San Francisco, Mary Daly, i et interview på Linkedin ifølge Bloomberg News.

- Vi har fået en god start, og jeg føler mig virkelig tilfreds med, hvor vi er nået til på dette tidspunkt, men inflationen er alt for høj, siger Mary Daly ifølge Bloomberg News.

Hun meddeler, at centralbankens embedsmænd stadig er fuldstændig forenede om at opnå prisstabilitet, hvilket ikke betyder en inflation på 9,1 pct., men tættere på 2 pct., og derfor er der lang vej igen.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, løftede i sidste uge renten med 75 basispoint for anden måned i træk, hvilket er den mest aggressive forhøjelse to rentemøder i træk i mere end en generation.

Centralbanken mødes næste gang den 20. og 21. september. Her ønsker Daly, at renteforhøjelsescyklussen fortsætter.

- Det ville virkelig være for tidligt at slappe af og sige, at jobbet er færdigt, siger Mary Daly, der anbefaler, at centralbanken bliver ved med at stramme pengepolitikken, indtil problemerne er løst, og det kan ses i nøgletallene.

.\\˙ MarketWire