Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk/CEO: Taiwan-spændinger kan blive en stor udfordring

3/8 09:56

Kina raslede tirsdag gevaldigt med sablen over for USA, fordi formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, tog på besøg i Taiwan, som Kina mener er en udbryderrepublik fra landet.

Blandt andet vil Kina gennemføre en række militærøvelser i farvandet omkring Taiwan, og hvis situationen skulle udvikle sig yderligere og skabe problemer for transporten, kan det blive en betydelig udfodring for shipping-industrien, der kan forlænge den nuværende ekstraordinære situation, hvor kapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Skou, der er administrerende direktør hos A.P. Møller-Mærsk.

- Taiwan-strædet mellem Kina og Taiwan er et af de mest befærdede stræder i verden, så militæraktivitet der – særligt hvis det blev lukket – ville have en stor effekt på shipping-branchen, siger topchefen på et pressemøde efter onsdagens regnskab for andet kvartal.

- Så kan man blive nødt til at sejle uden om Taiwan, og det ville absorbere en masse kapacitet, fordi det tager længere tid, fortsætter han.

Indtil nu er der dog ingen effekt på trafikken med containerskibe i farvandet mellem Kina og Taiwan, lyder det fra Søren Skou.

- Det er jo helt tydeligt på retorikken fra Kina, at de har tænkt sig at komme med nogle signaler, og så må vi jo se, hvad det bliver, siger Søren Skou.

.\\˙ MarketWire