Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu/CFO: Spareprogram skal sikre at vi ikke skal hente nye penge

4/8 09:15

Ambu har i forbindelse med onsdagens nedjustering af forventningerne iværksat et nyt spareprogram, der skal sikre årlige besparelser på 250 mio. kr. med effekt fra næste regnskabsår, 2022/23.

Besparelserne skal både findes i klassiske områder, men også via en nedskalering af anlægsinvesteringerne.

Og hovedformålet er at få sikret en hurtig forbedring af pengestrømmene, så Ambu undgår at skulle hente nye penge i markedet til at sikre driften af selskabet fremover.

- Programmet er meget fokuseret på at forbedre pengestrømmene, fordi det øger vores finansielle præstation og fleksibilitet, sagde Thomas Schmidt, der er finansdirektør hos Ambu, på en telekonference oven på nedjusteringen torsdag morgen.

- Ambitionen er meget klar. Vi bør sikre, og vil nå positive pengestrømme. Det skal sikre, at vi undgår et behov for at rejse ny kapital, fortsatte finansdirektøren.

På spørgsmålet fra en analytiker om, hvorvidt Ambu så alligevel kunne finde på at hente nye penge via en emission rettet mod eksempelvis en enkelt stor investor, var svaret klart.

- Nej - vi har ikke nogen planer om en kapitaludvidelse. Med det her program bliver vi i stand til at finansiere vores forretning og pipeline, sagde Thomas Schmidt.

.\\˙ MarketWire