Asien: Massive stigninger i Tokyo i ellers afdæmpet marked
12/8 06:32
De asiatiske aktier ligger blandet fredag, hvor markedet i Tokyo skiller sig ud med en særdeles positiv udvikling.
De japanske investorer indhenter de globale stigninger, der opstod i kølvandet af de bløde amerikanske inflationsdata, der blev offentliggjort, efter at det japanske marked var lukket ned op til torsdagens helligdag.
- Det japanske marked vil sandsynligvis udvise "solide" gevinster fredag, delvist fordi bekymringerne over inflationen i USA, som nogle investorer havde frygtet kunne udløse en global recession, er aftagende, lyder det fra Okasan Online Securities i Tokyo ifølge AFP.
MSCI's APEX 50-indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,3 pct.
Det amerikanske future-marked indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York kommer i gang senere på dagen.
De japanske investorer får desuden yderligere støtte fra en svækkelse af den japanske yen.
Nikkei 225-indekset stiger 2,4 pct., og Topix-indekset øger 1,8 pct.
De kinesiske investorer holder sig i ro oven på torsdagens stigninger.
Shanghai Composite og CSI 300 viger begge 0,1 pct., mens Hang Seng-indekset i Hongkong ligger med et beskedent plus på 0,1 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +2,4 |
| Topix | +1,8 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,1 |
| China Shanghai Composite | -0,1 |
| China CSI 300 | -0,1 |
| Taiwan Taiex | +0,5 |
| Sydkoreas Kospi | +0,1 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -1,0 |
| Sydney ASX 200 | -0,8 |
.\\˙ MarketWire
