Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Tivoli/CFO: Rekordmåned og nyheder på vej

15/8 13:27

Forlystelseskoncernen Tivoli har overgået sine egne forventninger med vind i sejlende i første halvår 2022, og juli bød på en omsætning, der slog rekord for alle parkens 179 år. Det betyder overskud, der kan investeres i havens mange oplevelser blandt andet nye forlystelser på sigt.

Selskabet har i andet kvartal omsat for 335,7 mio. kr. mod det coronaramte andet kvartals resultat for 2021 på 136,9 mio. kr.

- Når Tivoli tjener penge, så giver det flere muligheder for at investere i haven både i forhold til gode nyheder og spændende oplevelser på gastroscenen og forlystelser. Alle de penge, vi tjener - de skal geninvesteres, så vi kan give gode muligheder til vores gæster, fortæller Martin Bakkegaard, som er finansdirektør for Tivoli, til MarketWire i forbindelse med selskabets regnskab mandag.

Han understreger også, at man skal holde øje med nyheder, der kommer i august.

Den vilde flyvemaskine-forlystelse "Vertigo" lukkede sidste år, og derfor kunne man godt undre sig over, hvad erstatningen skulle lyde på. Lige nu er det den gamle forlystelse Stjernetårnet, der skal besidde den pensionerede Vertigos plads. Et plus på kontoen bringer nu mulighed for at planer for nye forlystelser kan genoptages.

- Vi kommer ud af to massive kriseår med store underskud, og derfor blev de planer lagt i bero. Så er det klart med de positive resultater, så skal de her planer i gang igen. Men det er altså med en længere tidshorisont, at de her forlystelser skal bygges, fortæller finansdirektøren.

Selskabet har opjusteret to gange tidligere i år, og det nye regnskab bragte også en opjustering med sig, så omsætningen forventes at ramme 1050 mio. kr. fra før 1000 mio. kr., og overskuddet ventes at lande mellem 60 og 85 mio. kr. mod før 25-50 mio. kr.

.\\˙ MarketWire