Onsdagens aviser med Pandora, Demant og DFDS
17/8 06:32
BØRSEN
PANDORA-TOPCHEF: SMYKKESALG ER IKKE PÅVIRKET AF INFLATION
Kundetrafikken er sund, indkøbskurvene fyldes op, og potentielle kunder konverteres til købere, siger Pandoras Alexander Lacik. (Forside, side 6-7)
BAVARIAN NORDIC LØBER OM KAP MED ORDREBOGEN
Bavarian Nordic kæmper med at omstille forretningen til at håndtere den øgede vaccineefterspørgsel efter udbruddet af abekopper. (Side 8)
FØR KRIGEN TALTE JYSKE BANK OM AT NEDJUSTERE – NU SKRUES DER OP I STEDET
Danske firmaer har været "fantastisk dygtige" til at tilpasse sig efter Ruslands invasion af Ukraine, siger Jyske Banks topchef. (Side 10)
USIKRE FORBRUGERE I USA TYNGER DEMANT
Det kommercielle marked for høreapparater i USA har skabt udfordringer for Demant, der tirsdag måtte nedjustere sine forventninger. (Side 14)
DFDS HAR SVÆRT VED AT SE TEGN PÅ AFMATNING EFTER REKORDKVARTAL
Det pandemiramte rederi DFDS er på vej tilbage i gear, og det går hurtigere end forventet. (Side 20)
DYB DEPRESSIV STEMNING BLANDT GLOBALE INVESTORER
Trods sommerens aktieoptur er der kun lidt optimisme at spore hos globale investorer. Mange holder fortsat på kontanterne. (Side 21)
BERLINGSKE BUSINESS
REKORDHØJE ELPRISER KALDER PÅ POLITISK HANDLING
Priserne på el er nu rekordhøje. De høje priser splitter partierne på Christiansborg, og SF har kaldt erhvervsministeren i samråd for at få svar på, hvad han vil gøre ved problemet. (Forside, side 6-7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
LOGISTIK-KNUDEN ER BLEVET MINDRE STRAM
Virksomheder som Jysk, DK Company og B&O har døjet med flaskehalse og høje priser i et par år. Nu begynder propperne så småt at løsnes. (Forside, side 8-9)
LUFTFARTS-FORMAND: LÅNEAFTALE ER ET DYR, MEN LIVSVIGTIGT SKRIDT FOR SAS
En ny finansieringsaftale til 5 mia. kr. er et vigtigt skridt mod at få SAS på ret køl, også selv om aftalen er dyr. Men der udestår stadig meget arbejde, lyder det fra tidligere Norwegian-formand Niels Smedegaard. (Side 4)
VISA-/DANKORT VIPPET UD HOS SYDBANK
Sydbank vil udfase det traditionelle Visa/Dankort til fordel for et Mastercard Dankort, der ifølge banken er mere fremtidssikret. (Side 9)
TOTALKREDIT ER BILLIGST, MEN JYSKE BANK VIL KONKURRERE
Jyske Banks topchef, Anders Dam, regner med, at 2022 bliver et af de bedste år nogensinde for banken. (Side 10)
DEMANT NEDJUSTERER FORVENTNINGERNE TIL ÅRET
Høreapparatkoncernen Demant nedjusterer forventningerne til 2022. Halvårsregnskabet levede heller ikke op til analytikernes forventninger. (Side 10)
DFDS HAR SOLGT SIN RUSSISKE FORRETNING
DFDS udvidede sin forretning i Rusland for under et år siden, men nu bliver de russiske logistikaktiviteter solgt til den lokale ledelse. (Side 11)
INFLATIONSSPØGELSET GLIDER FORBI PANDORA
Den børsnoterede smykkekoncern Pandora melder efter pandemien om flere kunder i de fysiske butikker. Derfor skal der investeres i mange flere konceptbutikker. (Side 11)
STATSADVOKATER BLÆSER TIL ANGREB PÅ BLACKROCK
Kapitalforvalterens klimaaktivisme kan være lovstridig, mener statsadvokaterne i en lang række amerikanske delstater. (Side 12-13)
.\\˙ MarketWire
