Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Carlsberg, Coloplast og NKT

18/8 06:32

BØRSEN

CARLSBERGS-TOPCHEF: KRISER PÅ STRIBE STJÆLER VORES VÆKST

En spritny strategi skulle i år løfte den danske bryggerigigant ind i fremtiden. Men krig, kriser og inflation forstyrrer planerne om vækst. Og til efteråret venter en kamp for at holde stigende omkostninger nede. (Forside, side 6-7)

SAS HAR IFØLGE FORMAND BETALT MARKEDSPRIS

SAS-formand Carsten Dilling afviser kritik af, at SAS har optaget kriselån til for dyr rente: Processen har været “særdeles konkurrenceudsat”. De nuværende storaktionærer skal sige ja, før Apollo Global Management kan blive medejer. (Side 4)

REALKREDIT-TOPCHEF ADVARER MOD INDGREB

En helt særlig model ses som hæmsko for konkurrencen, men på den anden side sikrer den lige vilkår i hele Danmark, lyder det fra topchef i Nykredit. (Side 8)

MATAS HAR KURS MOD REKORD

Matas har kurs mod et rekordår, og sortimentet sikrer væksten ifølge topchef. Kæden vil undgå, at bredden af produkter bliver forvirrende. (Side 10)

INFLATION TAGER TOPPEN AF VÆKSTEN I COLOPLAST

Coloplast har formået at afbøde noget af det inflationære pres på forretningen, men presset øges, siger topchefen. (Side 12)

DOLLARKURS ER STØRSTE USIKKERHED FOR LUNDBECK

Investeringer i salg samt forskning og udvikling gav en lidt ringere indtjening, end aktiemarkedet havde håbet på. Men Lundbeck-topchef Deborah Dunsire ser positivt på resten af året. (Side 12)

NKT HAR ORDRE FOR 35 MIA. KR.

NKT overgår sig selv med rekordstor ordrebog. Seneste kvartal gav rekord med nye ordrer for 16 mia. kr. (Side 14)

NKT-AKTIEN SPURTER FRA NILFISK

NKT har vendt en skidt udvikling til en strålende bæredygtighedshistorie, mens coronakrisen var hård for Nilfisk. (Side 15)

INVESTORER SER MULIGHEDER I BILLIGE KINESISKE AKTIER

Efter år med drastiske kursfald ser investorer muligheder for afkast på et billigt kinesisk aktiemarked i knæ. (Side 25)

BERLINGSKE BUSINESS

VANVITTIGE UDSVING I LADEPRISEN: ELBILEN KAN VÆRE DYRERE END BENZINBILEN

Elpriserne er nu så høje, at benzinbilen overhaler elbilen på brændstoføkonomi, hvis ikke man oplader på de billige tidspunkter. (Forside, side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CARLSBERG: FORBRUGERE VIL STADIG DRIKKE ØL, SELV OM PRISEN STIGER

Carlsberg hæver priserne for at afbøde effekten af stigende udgifter til råvarer og energi. Foreløbig er øvelsen lykkedes. (Forside, side 10-11)

NYKREDIT NÅR MILEPÆL MED HALVDELEN AF MARKEDET FOR REALKREDITLÅN

Nykredit og Totalkredit har haft så meget vind i sejlene, at de i dag har mere end 50 pct. af markedet for realkreditlån til private. (Side 8)

MATAS HAR FORTSAT MASSER AF KUNDER I BUTIKKERNE

Matas-kæden melder om stor fremgang i antallet af kunder i de fysiske butikker – men voksende salg af de billigere varer. (Side 10)

.\\˙ MarketWire