North Media Q2: Værdipapirtab trækker ned - forventinger præciseres-NY
18/8 06:39
Tab på værdipapirer tynger North Media, der driver portaler og budvirksomhed, og trækker bundlinjen ned i andet kvartal, hvor den endte med et underskud på 48 mio. kr. mod et plus på 98,3 mio. kr. i andet kvartal sidste år.
Det skyldes især, at afkastet på værdipapirer blev et tab på 115,7 mio. kr. mod et overskud på 61,3 mio. kr. i perioden sidste år.
Og tager man de første seks måneder af 2022, er underskuddet selv sagt en del større:
- På grund af et urealiseret afkast på værdipapirer på minus 211 mio. kr. blev periodens resultat et underskud på minus 83 mio. kr. Nettoresultatet eksklusive værdipapirafkast var plus 81 mio. kr., skriver North Media i regnskabet, der blev offentliggjort onsdag aften.
- Værdipapirbeholdningen rummede ved kvartalets udgang 18 likvide børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger med en samlet kursværdi på 557,0 mio. kr. (31/12 2021: 753,1 mio. kr.), fremgår det.
Ellers ramte selskabet inden for egen skive i andet kvartal, hvor omsætningen endte på 260 mio. kr.- marginalt over omsætningen sidste år i samme periode.
Faldet i driftsoverskuddet målt på EBIT var ligeledes inden for rammerne. Faldet skyldes især højere distributionsomkostninger, samt omkostningerne til vækstinitiativer, oplyser selskabet i sit regnskab for andet kvartal.
Samlet endte EBIT på 51,9 mio. kr. mod 67,6 mio. kr. i andet kvartal sidste år.
I distributionsdelen Last Mile var indtjeningen ramt af volumenfald, der delvist blev opvejet af moderate prisstigninger. Høje papirpriser fik nogle kunder til at reducere sideantal og formater eller vælger tyndere og billigere papir i deres tryksager. Den lavere vægt reducerer omsætningen.
Omsætningen her var på 218,7 mio. kr. i andet kvartal mod 222,5 mio. kr. i perioden sidste år. Overskudsgraden var på 22,7 pct. mod 27,9 pct. i andet kvartal 2021.
I Digital Services, hvor Boligportalen hører ind under, steg omsæltningen til 41,3 mio. kr. i andet kvartal mod 36,4 mio. kr. i de tre måneder sidste år. Divisionen var præget af udgifter til opkøb og udviklingsomkostninger, og overskudsgraden faldt til 10,2 pct. fra 20,9 pct. i andet kvartal 2021.
North Media præciserer sine forventninger til 2022 og venter nu en omsætning på 1015-1040 mio. kr. og et driftsresultat, EBIT på 195-220 mio. kr.
Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal af 2022.
Selskabet ventede tidligere en omsætning på 1010-1045 mio. kr. samt et driftsresultat, EBIT, på 190-220 mio. kr.
I 2021 endte omsætningen på 1033,6 mio. kr., og North Medias driftsresultat var på 244,4 mio. kr.
Tabel for North Medias regnskab for andet kvartal af 2022:
Mio. kr. | Q2 2022 | Q2 2021 | FY 2021 |
Nettoomsætning | 260,0 | 258,9 | 1033,6 |
EBIT | 51,9 | 67,6 | 244,4 |
Afkast værdipapirer | -115,7 | 61,3 | 103,2 |
Resultat før skat | -62,2 | 127,6 | 347 |
Resultat efter skat | -48,9 | 98,3 | 273,6 |
North Medias forventninger til 2022:
Mio. kr. | Ved Q2 2022 | Ved Q1 2022 |
EBIT | 195-220 | 190-220 |
Omsætning | 1015-1040 | 1010-1045 |
.\\˙ MarketWire