Nilfisk/CEO: Forbereder sig på fremtiden
18/8 09:57
Lige nu, står Nilfisk over for mangel på vare og stigende inflation. Fremtiden for selskabet kan byde på nye udfordringer, men ifølge Torsten Türling, administrerende direktør hos Nilfisk, gør selskabet meget for at forberede sig på, hvad end der kan ske.
- Vi laver scenarieplanlægning, så vi forbereder os eksempelvis på yderligere materialeinflation og faldende efterspørgsel. Men det bedste modsvar er at fortsætte med at vinde markedsandel, fortæller Torsten Türling til MarketWire
Producenten af rengøringsmaskinen lancerede i februar sin 2026 plan, som skal sikre fremadrettet vækst, og den er allerede implementeret, fortæller direktøren.
- Planen hjælper os på kort sigt, men den giver os også klar vejledning fremadrettet omkring, hvordan vi skal håndtere vores forretninger. Vi har allerede implementeret vores nøgleinitiativer, som eksempelvis vores plan for prisstigninger, og det kan allerede ses i resultatet for andet kvartal, siger topchefen.
.\\˙ MarketWire