Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aktier: Ambu trak fra og bryggerier faldt i grønt marked

25/8 17:03

Ambu trak fra i toppen af det danske eliteindeks torsdag, hvor der generelt var god stemning og fremgang til de fleste aktier.

Samlet steg C25-indekset 0,7 pct. til 1726,69 efter en stigning på 1,2 pct. onsdag.

For Ambu skete fremgangen på baggrund af et regnskab, mens den generelle positive stemning kan ses i lyset af bedre end ventede tal for den tyske erhvervstillid, IFO, samt positive meldinger fra Kina, vurderer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Vi ser et positivt marked efter en lidt småsur periode. Der er lidt comeback i dag, som blandt andet kan hænge sammen med udsigten til mere stimulans fra Kina. Det understøttede de asiatiske markeder og ruller lidt videre til os i Europa, siger han.

Den kinesiske regering har optrappet den økonomiske stimulans med yderligere 1000 mia. yuan svarende til 146 mia. dollar til finansiering af hovedsagelig infrastrukturudgifter.

IFO-indekset i Tyskland udviklede sig samtidig bedre end ventet i august, da det kun faldt til 88,5 fra 88,7 måneden før. Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 86,8 ifølge Bloomberg News.

AMBU TRÆKKER FRA

Øverst i indekset stak Ambu af fra de øvrige eliteaktier med en stigning på 8,2 pct. til 78 kr., efter at selskabet leverede regnskab inden børsåbning.

Her bekræftede selskabet de foreløbige tal for kvartalet, som blev offentliggjort i starten af august. Omsætningen endte således på 1128 mio. kr. i kvartalet og var dermed en smule bedre end ventet blandt analytikerne. Her var på forhånd ventet en omsætning på 1124 mio. kr. ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg blandt op til 7 analytikere.

- Ambu har trukket de største overskrifter, og det er ikke fordi, der var noget overraskende, men der var heller ikke noget negativt nyt, og det er det, den stiger på, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank.

- Den har længe været lidt i modvind, så ingen negative nyheder giver lidt lettelse, som har sendt den pænt op i dag. Aktien er også stadigvæk meget shortet, lyder det videre.

PARKENS FCK KOM I CL

Parken, der onsdag steg 3,4 pct., fortsatte stigningen torsdag, hvor aktien hentede 5,3 pct. til 95,40 kr.

Selskabet bag fodboldklubben F.C. København opjusterede sent onsdag forventningerne til hele året, efter at holdet spillede sig videre til Champions League, da returkampen mod tyrkiske Trabzonspor endte 0-0. Dermed avancerer FCK til det guldrandede gruppespil med samlet 2-1.

Parken venter nu en omsætning på 1175-1225 mio. kr. mod tidligere 1025-1075 mio. kr. Også overskuddet før skat får et pres op til 250-275 mio. kr. fra 125-150 mio. kr.

BRYGGERIER FÅR FOKUS

I bunden af indekset endte de to brygger Carlsberg og Royal Unibrew, som er ramt af en generel nedgang til sektoren, vurderer Mads Zink.

- Mad og drikkevarer er den sektor, der klarer sig næstdårligst i Europa i dag, så de følger nok bare sektoren ned, siger han.

Carlsberg fik desuden løftet kursmålet af Morgan Stanley til 1000 kr. fra 925 kr., mens anbefalingen fortsat er "ligevægt".

Aktien faldt 1,9 pct. til 968,60 kr.

Royal Unibrew fik indledt dækning af Jyske Bank, der gav bryggeriaktien anbefalingen "køb" og et kursmål på 725 kr. Det fremgik af en analyse fra banken.

Unibrew-aktien har været presset siden sidste sommer af stigende råvare- og energipriser, og det betyder ifølge analytiker Henrik Hallengreen Laustsen, at værdiansættelsen er faldet.

Aktien smed 2,5 pct. til 570,20 kr.

ROCKWOOL TIL BUNDS EFTER BYGE AF KURSMÅL

Med i bunden endte Rockwool med et fald på 1,7 pct. til 1500,50 kr.

Flere analysehuse har justeret deres regneark efter Rockwools halvårsregnskab onsdag og de foreløbige tal, som selskabet fremlagde i forbindelse med en nedjustering af forventningerne i sidste uge.

BNP Paribas har sænket sit kursmål til 1750 kr. fra 2400 kr., mens Morgan Stanley har løftet sit kursmål med 50 kr. til 1780 kr., og ABG har sat sit op til 2020 kr. fra tidligere 1985 kr. De tre analysehuse gentager ifølge Bloomberg News deres anbefalinger på henholdsvis "neutral", "undervægt" og "køb". Men Rockwool har fået sænket anbefalingen til "sælg" fra "hold" af Nordea.

Også Bavarian Nordic endte i rødt torsdag på trods af en positiv start. Det skete dagen efter, at selskabet offentliggjorde regnskab. Danske Bank har desuden hævet kursmålet for Bavarian-aktien til 460 kr. fra 375 kr., mens anbefalingen er uændret "køb", fremgår det af Bloomberg.

Aktien faldt 1,2 pct. til 359,20 kr.

MÆRSK-SALG GÅR I VASKEN

A.P. Møller-Mærsks planlagte salg af Maersk Container Industry, MCI, er blevet afblæst på grund af udfordringer med myndighederne.

Det oplyste selskabet i en meddelelse.

Mærsk havde ellers indgået en aftale med kinesiske China International Marine Containers (CIMC), der ville købe forretningen for en pris i omegnen af 6,3 mia. kr.

Aktien steg 0,8 pct. til 19.030 kr.

.\\˙ MarketWire