Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Tryg, Arla og Pleo

5/9 06:32

BØRSEN

SVENSK MILLIARDGARANTI TIL PRESSET ENERGISEKTOR FÅR DANSK OPMÆRKSOMHED

Sverige er på vej med milliardgarantier til klemte energivirksomheder, og herhjemme overvejer regeringen det samme. (Forside, side 4)

OPTRAPPET BREXIT-KONFLIKT TRUER I HORISONTEN

Den ny britiske regeringschef lægger op til nye spændinger i forholdet til EU – og i horisonten en truende handelskonflikt, der også kan ramme dansk eksport til Storbritannien, der både er salg af varer som ost og bacon, men også tjenester som f.eks. søtransport og vedligehold til det store britiske vindmarked. (Side 6-7)

CYBERFORSVAR SPÅS VILD VÆKST – STARTUP FÅR FRISKE MILLIONER

AI-platformen Muninn har tredoblet sin omsætning på et halvt år og sigter nu efter at blive en europæisk unicorn. (Side 10)

PLEO-OPRÅB GIVER PANDERYNKER PÅ CHRISTIANSBORG

Flere partier erkender, at finansieringen bag den såkaldte Arnepension rammer fintech-industrien urimelig hårdt. (Side 14)

KAMPEN OM NATIONALBANKENS TOPJOB ER I GANG

Nationalbankchef Lars Rohde forlader sin post, og der er et godt bud på en afløser. Men et folketingsvalg kan få indflydelse på, hvem afløseren bliver. (Side 16)

BLACKROCK SER BEDSTE BESKYTTELSE MOD INFLATION

Investorer bør sikre sig mod inflation, mener verdens største kapitalforvalter Blackrock, der ser muligheder flere steder på markedet. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

NEGATIVE AFKAST FRA PENSIONER FÅR STATENS GULDKALV TIL AT SKRUMPE

Det er slut med de svimlende indtægter til staten fra den såkaldte PAL-skat – skat på pensionsafkast. Pensionsopsparinger er nemlig på vej i minus i år og giver dermed lommesmerter ikke kun hos den enkelte dansker, men også i statskassen. (Forside, side 4)

INFLATIONEN GØR PENGENE MINDRE VÆRD, MEN DEN ER DE FORGÆLDEDE DANSKERES LYKKE

Vi forholder os til inflationen som et fænomen, der gør alting dyrere og dermed udhuler vores købekraft i det månedlige budget. Ser vi det som et udtryk for, at vores penge bliver mindre værd er det også nemt at indse, at alle med gæld vinder stort. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VOLDSOMT DYRERE AT BYGGE SOLCELLEPARKER I DANMARK

Økonomi kan spænde ben for flere danske solcelleparker. Historisk høje strømpriser illustrerer behovet for billig energi, men dyrere råmaterialer og ikke mindst udgifter pålagt af regeringen har gjort det markant dyrere at opføre vedvarende energi i Danmark. (Forside, side 6-7)

DANSKERNE KASTER SIG IGEN OVER AKTIEHANDEL

I august var danske, private investorer særdeles aktive på Nordnet, hvor handelsaktiviteten steg markant. (Side 4)

ARLA FOODS TRILLER BAGLÆNS I KINA

Arlas salg stagnerer på store vækstmarkeder. Efter 17 års intens indsats og store investeringer jagter mejerikoncernen stadig et gennembrud i Kina. (Side 8)

KUN FÅ KENDER RISIKOEN I DERES INVESTERINGER

De fleste investorer vil helst have størst mulige afkast for mindst mulige risiko. Men mange investorer betales ikke særlig godt for den risiko, de løber, mener kapitalforvalter. (Side 10-11)

TRYG HAR HÅNDTERET INFLATION FINT MEN DET SVÆRE UDESTÅR

Forsikringskoncernen Tryg imponerede med sit regnskab for første halvår. Men i andet halvår rammer inflationen for alvor. Den kan gøre forbrugerne mere kritiske og få dem til at gå mod mindre forsikringsdækning – og at købe den i billigere selskaber. (Side 12-13)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK FÅR TRAVLT MED AT HÆVE RENTEN

Den Europæiske Centralbank er bagud med at hæve renten, men det er ikke nok, idet spontane energikriser også kan skabe spontan højinflation resten af dette årti. (Side 15)

.\\˙ MarketWire