Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Onsdagens aviser med Coloplast, SAS og Norlys

7/9 06:32

BØRSEN

BØRSNOTERINGER OG HANDLER MED VIRKSOMHEDER I HÅRD OPBREMSNING

7N havde sammen med hovedaktionær planer om at gå på børsen i år, men de planer er nu sat på pause. Også markedet for virksomhedshandler er hårdt ramt af grim cocktail. (Forside, side 16-17)

COLOPLAST SER FREM MOD VOLDSOMT LØFT I ELREGNING

Elregningen kan blive mangedoblet for Coloplast, når de nuværende kontrakter udløber sidst i 2022. (Side 2)

EU GÅR EFTER PRISLOFT FOR RUSSISK GAS

Et loft over russisk gas skal drøftes af EU's energiministre, og også indgreb på elmarkedet er i spil for at afbøde energikrisen. (Side 8)

ENERGIKÆMPER MODSTÅR PRES FRA EKSTREMT MARKED

Flere danske energiselskaber kan modstå det tunge pres på likviditeten, som de ekstreme energimarkeder skaber. Men flere er bekymrede for, at andre store aktører presses. (Side 10)

BRITISK LEDER MELDES PÅ VEJ MED GIGANTISK ENERGIPAKKE

Liz Truss har taget over som ny britisk premierminister. Hun meldes på vej med en energipakke for et stort trecifret milliard-beløb. (Side 12)

INFLATIONSHJÆLP KAN FORSTØRRE ECB-PROBLEM

Krisehjælp til energiramte europæere vil puste til inflationen og give ECB et endnu større problem, mener økonomer. (Side 14)

VOLKSWAGEN VIL BØRSNOTERE PORSCHE

Porsche vil blive børsnoteret inden for en måned, og det kan blive den største notering af et selskab i Europa siden 1996. (Side 18)


BERLINGSKE BUSINESS

EU'S ENERGIKØB ER HOVEDSPONSOR AF PUTINS KRIGSMASKINE

EU har et erklæret mål om at blive uafhængig af russisk gas, olie og kul, men ifølge en rapport overstiger Ruslands samlede indtjening på eksport af fossile brændstoffer langt de udgifter, som præsident Vladimir Putin har haft ved at føre krig mod Ukraine. (Forside, side 4-5)

VILDE ENERGIPRISER UDLØSER GULDFEBER HOS UKENDTE GIGANTER

Den danske energihandelsbranche er gået under radaren hos de fleste. (Side 6-7)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

IT-KAPLØB SPIDSER TIL MELLEM DAGLIGVAREGIGANTER

Inflationen har fået forbrugerne til at ændre adfærd og have mere fokus på discount og detailkædernes egne mærker. Det skærper kravene til dataanalyser af forbrugernes indkøbsmønstre – og her har detailgiganterne Coop og Salling Group kastet sig ud i et milliarddyrt it-kapløb. (Forside, side 6-7)

HØJ AKTIERISIKO BLIVER BELØNNET

Unoterede aktier er guld for forsikrings- og pensionsselskaber. Private kan også købe dem, men risikoen er stor. (Side 2)

SAS GØR SIDSTE FORSØG PÅ AT SLIPPE UD AF STOR KARTELBØDE

I mere end 10 år har SAS kæmpet for at afværge en kæmpe bøde for selskabets rolle i et luftfragtskartel i perioden 1999-2006, og nu gør selskabet et sidste forsøg. (Side 2)

NORLYS KØBER LADEOPERATØREN SPERTO

Energikoncernen Norlys vil de kommende tre år investere 1 mia. kr. i offentlige ladestandere og køber nu ladeoperatøren Sperto for at bide sig fast i markedet. Fokus bliver på attraktive og gennemsigtige priser. (Side 12)

URO HAR TVUNGET EURODAN-HUSE TIL FYRINGER

En cocktail af leveranceudfordringer, dyrere materialer og stigende renter står bag det første underskud i mange år for Eurodan-Huse. (Side 12)

HØJE ELPRISER FÅR PENGENE TIL AT RULLE HURTIGERE IND HOS PENSIONSSELSKABER

Flere store pensionsselskaber får en merindtægt, fordi inflation og elpriser er eksploderet over hele Europa. (Side 14-15)

FINANSMARKEDER GØR KLAR TIL STORM

Flere steder i markederne er der tegn på, at investorerne forbereder sig på et scenarie, hvor centralbankerne fortsætter med at hæve deres renter til trods for en recession for at få bugt med inflationen. (Side 16)

.\\˙ MarketWire