Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Olieprisen rammer laveste niveau siden marts

7/9 07:16

Mens prisen på naturgas fortsat er tårnhøj, så har olieprisen onsdag morgen kurs mod det laveste niveau siden midten af marts.

Prisfaldet hænger ifølge Bloomberg News sammen med frygt for en global afmatning. Store rentestigninger og høj inflation har gjort oliehandlerne bekymret for, at efterspørgslen efter olie både i Europa og USA vil klinge af. Samtidig er den kinesiske økonomi er gået et gear ned oven på en række strenge nedlukninger af hele storbyer, når coronasmitten fra tid til at anden bryder ud.

Den amerikanske WTI-olie handles onsdag i 85,32 dollar mod 86,76 dollar mandag eftermiddag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 91,54 dollar mod 92,83 dollar tirsdag eftermiddag. Det er det laveste niveau siden midten af marts.

Afmatningen i oliemarkedet skal ifølge Bloomberg News have fået Saudi-Arabien til at sænke priserne på olieleverancer i oktober over for sine kunder i Asien og Europa.

Verdens største olieproducent har i denne uge dog også meddelt, at det er klar til proaktive tiltag for at balancere markedet, og derved indikeret, at det kan blive nødvendigt at gribe ind og sænke produktionen.

På gasmarkedet rettede priserne sig tirsdag oven på store stigninger mandag, efter at Rusland havde stoppet leverancerne til Tyskland via den vigtige rørledning Nord Stream 1.

Den europæiske referencepris på gas, målt på TTF-naturgasfuturen i Holland, faldt tirsdag 5,5 pct. til 231,05 euro per megawatt-time, efter en stigning på 17 pct. mandag. Prisen er mere end firedoblet på en måned, men ligger trods alt et godt stykke fra rekordprisen på 342 euro, der blev sat den 26. august.

På markedet for ædelmetaller falder guldprisen onsdag morgen til 1684 dollar per troy ounce fra 1704,60 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire