Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand/CEO: Tjener mere på Novo-aftale end ved salg på egen hånd

7/9 10:19

Det er dyrt at opbygge en salgsorganisation inden for medicinalindustrien. Den erkendelse har Zealand Pharma gjort sig, og derfor har selskabet nu hentet Novo Nordisk ind til at stå for salget af sit hidtil eneste eget markedsførte produkt, nødpennen Zegalogue.

Beslutningen er truffet på baggrund en ny strategi og en økonomisk kalkule, da Zealand med Novo i ryggen ser mulighed for at få Zegalogue udbredt langt hurtigere og til flere diabetikere, end selskabet selv ville være i stand til.

- Et produkt som Zegalogue passer bedre ind i en forretning, der har væsentlige andre produkter på markedet, så det bliver en del af det tilbud, som et firma har med til læger og patienter. Så vi vurderer, at vi kan tjene væsentligt flere penge på, at modtage procenter af det salg, Novo kan generere, end hvis vi selv skulle ud og investere i et salg, siger Adam Steensberg, administrerende direktør i Zealand Pharma, til MarketWire.

ROYALTIES OG BETALINGER PÅ OP TIL 290 MIO. KR.

Som led i overførslen af de kommercielle rettigheder til Zegalogue til Novo modtager Zealand en engangsbetaling på 25 mio. kr.

Desuden er der aftalt fremtidige udviklingskroner og milepælsbetalinger, så det samlede beløb inklusive forudbetaling kan nå op på 290 mio. kr.

Dertil kommer, at Zealand vil modtage høje encifrede til lave tocifrede royalties af Novos salg.

MARKEDET I USA ER PÅ 350 MIO. DOLLAR

Selv lancerede Zealand Zegalogue på det amerikanske marked i midten 2021.

Der er tale om glukagonanalog, der bruges til at hæve blodsukkeret, og behandling af sjældne, men alvorlige episoder af for lavt blodsukker hos diabetikere - også kaldet hypoglykæmi.

Episoderne kan opstå eksempelvis i forbindelse med fysisks anstrengelse, eller en for høj dosis insulin, og kan give hjertebanken og svimmelhed og i særligt alvorlige tilfælde kræve hospitalsindlæggelse eller medføre død.

Salgspotentialet for Zegalogue ønsker Adam Steensberg ikke at kommentere.

- Men det samlede marked for nødpenne i USA er på 350 mio. dollar. Hertil kommer markederne uden for USA, og vi har en forventning om, at Novo som førende spiller inden for diabetes, kan få en fair andel af det, siger Adam Steensberg.

.\\˙ MarketWire