Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne i fald efter Putin-trussel og britisk boreplan

8/9 06:50

Torsdag morgen er oliepriserne dalet med omkring 1 dollar - priserne så ellers et løft på knap 1 pct. i løbet af onsdag nat, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har truet med at stoppe eksporten af olie og gas, hvis EU sætter loft over priserne.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 88,90 dollar mod 89,71 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,87 dollar mod 83,64 dollar onsdag eftermiddag.

Det russisk statsejede gasselskab Gazprom har allerede stoppet tilførslen af gas til Europa gennem rørledningen Nord Stream 1, og det fremsatte EU-forslag kan derfor betyde, at nogle af verdens rigeste lande må rationere både olie og gas den kommende vinter.

Ifølge analytikere fra Haitong Futures kan den mulige atomaftale mellem EU og Iran også have en mærkbar effekt på oliepriserne den kommende tid.

Aftalen kan nemlig medføre, at de eksisterende sanktioner mod iransk olieeksport bliver ophævet.

I Storbritannien vil den nye premierminister, Liz Truss, afskaffe landets forbud mod fracking for at gøre brug af oliereserverne i Nordsøen.

To unavngivne kilder tæt på den britiske regering fortæller til Reuters, at beslutningen er en reaktion på de tårnhøje energipriser, og derfor planlægger regeringen at annoncere snesevis af olie- og gaslicenser som et forsøg på at øge den indenlandske produktion.

Derudover holder Den Europæiske Centralbank, ECB, rentemøde torsdag, hvor man forventer endnu en aggressiv renteforhøjelse.

Den amerikanske centralbank følger trop med et møde den 21. september.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1714,90 dollar mod 1711,70 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire