Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Mærsk og Danske Bank

20/9 06:32

BØRSEN

SELVFORSTÆRKENDE LØNSPIRAL TRUER DANSK ØKONOMI

Forskningschef i Rockwool Fonden Jan Rose Skaksen mener, det er så godt som sikkert, at dansk økonomi bliver fanget i en løn- og prisspiral, som vil forstærke inflationen. (Forside, side 6-7)

LOKALE KØBMÆND SLUKKER LYS OG KØLERE

Høje energipriser presser de lokale købmænd så hårdt, at de er nødt til at tage alle midler i brug for at klare sig. (Side 9)

FIRMA ØJNER STÆRK VÆKST FOR DIGITAL TERAPI TIL DEMENTE

Firmaet Brain+ venter høj vækst for digital behandlingsform for demente. Forsker mener ikke, at der er tilstrækkelig evidens for produktet. (Side 10)

RETSOPGØR EFTER DANSKE BANKS HVIDVASKSAG: SAGSØGERE KRÆVER 2,5 MIA. KR.

Danske Banks tidligere topchef, Thomas Borgen, skal nu forsvare sig mod milliardkrav fra en række utilfredse investorer, som mener, han bærer et særligt ansvar. (Side 12-13)

SVENSKERE GÅR I KØDET PÅ DEN BLÅ AVIS MED HANDELSPLATFORM

Den Blå Avis dominerer markedet for handelsplatforme for privatpersoner i Danmark, men får nu ny konkurrent, der har store ambitioner. (Side 14)

EU LANCERER OMSTRIDT VÅBEN MOD FORSYNINGSKRISER

Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager foreslår kriseberedskab, der i nødstilfælde vil give EU ret til at styre produktionen. (Side 18)

EKSTRAORDINÆRE AFKAST HAR FÅET EN TUR MED HØVLEN

Den mest kopirede investor på handelsplatformen Etoro er ramt hårdt på sit afkast. En russisk aktie er sendt i gulvet. (Side 22)

KAPITALFORVALTER SER MARKEDET FALDE YDERLIGERE

Aktiemarkedet vil blive presset længere ned af salgspres fra nye kanter og en generelt lavere prissætning, mener Bankinvest. (Sid 23)

BERLINGSKE BUSINESS

ENERGIGIGANT ADVARER OM HØJE GASPRISER I TRE-FEM ÅR

Den franske olie- og gasmastodont Totalenergies køber massivt op af flydende russisk gas for at fylde Europas lagre inden en grønnere satsning. (Forside, side 4-5)

PORSCHE PÅ BØRSEN MIDT UNDER MARKEDSTUMULT

Trods et vanskeligt tidspunkt for børsnoteringer går Porsche snart på børsen i Frankfurt. Selvom finansmarkedet er turbulent i øjeblikket, er det generelt gået godt for luksusbiler og luksusvarer, og det kan være med til at give Porsche en flyvende start. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UTILFREDSE FRAGTKUNDER LÆGGER MAKSIMALT PRES PÅ REDERIER

Fragtraterne tordnede op under coronaens logistikkaos, og containerrederier som A.P. Møller-Mærsk skovlede penge ind. Nu er balancen tippet til kundernes fordel, og mange virksomheder kræver at få prisen på lange kontrakter genforhandlet og sat ned. (Forside, side 6-7)

TYSK MODEGIGANT ER DANSKERNES FORETRUKNE NETBUTIK

Syv af de ti mest benyttede webbutikker i Danmark er nu danske. Tyske Zalando fastholder dog en solid førerrolle. (Side 4)

ENERGISELSKABER VED IKKE HVOR LANG TID KAPITALDRÆNET VIL FORTSÆTTE

Flere energiselskaber overvejer nu at søge hjælp fra statens garantipulje. Men overblikket over, hvornår de risikerer at løbe tør for penge, mangler. (Side 10)

FEDERAL RESERVE ANKLAGES FOR AT LEGE MED VERDENSØKONOMIEN

De kraftige rentestigninger har sendt dollaren op i den højeste kurs i 20 år, og det har globale konsekvenser. (Side 14-15)

NY AMERIKANSK LOVGIVNING RAMMER NOVO NORDISK

Novo Nordisk står til at blive ramt af ny lovgivning i USA. Selskabet er tavst om de økonomiske konsekvenser, men er voldsomt utilfreds med lovgivningen. (Side 16)

.\\˙ MarketWire