Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo står til at blive ramt af ny lovgivning i USA

20/9 12:51

Novo Nordisks bedst sælgende lægemiddel, Ozempic, risikerer at blive ramt af ny lovgivning i USA, skriver Jyllands-Posten.

Den såkaldte Inflation Reduction Act vil fra og med 2026 give den offentlige sygekasse Medicare lov til at forhandle priser på udvalgte lægemidler.

Ifølge lovgivningen vil Medicare, der primært dækker ældre amerikanere over 65 år, få lov til at forhandle priser på 10 lægemidler i 2026, 15 i 2027 og 2028 og 20 lægemidler hvert år fra 2029 og frem.

Og blandt de lægemidler, der ventes at blive ramt, er Novo Nordisks storsælgende diabetes 2-middel, Ozempic, viser tal fra SVB Securities ifølge Financial Times.

Novo ønsker ikke at kommentere, hvordan lovgivningen ventes at påvirke selskabet økonomisk, men peger på, at lovgivningen vil gøre det mindre attraktivt at udvikle nye lægemidler.

- Novo Nordisk har indtaget en position, hvor vi støtter ændringer af det amerikanske sundhedssystem, der forbedrer adgangen og prisen, men denne lov skader innovationen og vil ultimativt reducere adgangen til nye behandlinger som et resultat af, at regeringen sætter prisen, skriver Novo i en mail i Jyllands-Posten.

Ifølge finansmediet Barron's vil lægemidler kun kunne rammes af den nye lovgivning, hvis de har været mindst ni år på markedet. Ozempic kom på markedet i slutningen af 2017.


.\\˙ MarketWire