Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Grøn åbning i sigte med makro i fokus

30/9 08:18

Der er udsigt til en lettere usikker åbning af det danske aktiemarked på ugens sidste handelsdag. Investorerne ser frem mod foreløbige inflationstal fra eurozonen, mens de geopolitiske og økonomiske spændinger stadig spøger i bevidstheden.

En cocktail bestående af overraskende høje inflationstal fra Tyskland, høgeagtige taler fra centralbanksmedlemmer, de øgede spændinger mellem Rusland og Vesten tilsat et stænk tiltagende recessionsfrygt præger stemningen.

Dermed er det de makroøkonomiske faktorer, der sætter dagsordenen, og derfor kan de selskabsspecifikke nyheder blive sparket til hjørne.

Dog kan Maersk Drilling få medvind, efter at selskabet har fået en ny ordre, mens børshusene har været efter DSV og B&O med sænkede kursmål og anbefalinger, mens Rockwool får løftet anbefaling, men sænket kursmål.

DAX-futuren, der ofte er et godt pejlemærke for udviklingen herhjemme, indikerer en stigning på 0,1 pct. Samtidig ligger de amerikanske futures lettere blandet mellem minus 0,1 og plus 0,1.

Samlet set lukkede C25 torsdag i 1419,34 eller 2,9 pct. lavere end lukkeniveauet onsdag og dermed i det laveste niveau siden juli 2020.

MAERSK DRILLING MED NY ORDRE

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt med Shell Brasil for flyderiggen Maersk Developer for 37 mio. dollar.

Riggen skal arbejde for Shell i 90 dage fra marts næste år, fremgår af en meddelelse fra selskabet fredag morgen.

Aktien lukkede 1,7 pct. højere til 356 kr. torsdag.

DSV OG B&O NED - ROCKWOOL OP

Analytikernes hos amerikanske Citi har været ude med kniven og skåret i DSV's kursmålm til 1420 kr. fra 1860 kr.

Det skriver Bloomberg News, hvor det også fremgår, at anbefalingen fastholdes på "køb".

Logistikaktien tabte torsdag 3,2 pct. til 876,60 kr. i den danske aktiehandel.

Samtidig har finanshuset Carnegie sænket Bang & Olufsens aktieanbefaling til "hold" fra "køb" og kappet kursmålet til 11 kr. fra 19 kr.

Torsdag endte B&O-aktien lige over 3 pct. lavere i 9,80 kr.

Modsat får Rockwool hævet sin anbefaling hos amerikanske Morgan Stanley til "ligevægt" fra "undervægt", da undervægtstesen på isoleringskoncernen som følge af stigende energipriser nu har udspillet sig.

Samtidig bliver kursmålet for isoleringsaktien skåret til 1550 kr. fra 1780 kr.

Rockwools B-aktie tabte 4,1 pct. i danske aktiehandel torsdag og lukkede i 1150 kr.

.\\˙ MarketWire