Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla har problemer med at få bilerne frem - misser forventninger

3/10 08:28

Amerikanske Tesla misser forventningerne til billeveringerne i tredje kvartal og advarer nu om udfordringer med at få bilerne frem til kunderne på grund af fortsatte problemer med forsyningskæderne.

Elbilproducenten har ellers sat rekord i antallet af leveringer globalt med 342.830 biler i tredje kvartal. Det var dog mindre end det ventede antal på omkring 358.000 elbiler, skriver Bloomberg News.

- Historisk set har antallet af leveringer været skævt i slutningen af hvert kvartal på grund af regional lageropbygning af biler, skriver Texas-baserede Tesla i en meddelelse.

- Og efterhånden som vores produktionsvolumen fortsætter med at vokse, bliver det i stigende grad udfordrende at sikre transportkapacitet til en rimelig udgift i disse spidsbelastningsuger, skriver selskabet.

Stifter og direktør Elon Musk har - som vanligt - kommenteret forholdet på det sociale medie Twitter. Her skriver han, at han sigter mod "stabilisere" leverancer mellem kvartalerne.

Tesla producerede 365.923 køretøjer i kvartalet.

.\\˙ MarketWire