Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Ørsted, Danske Bank og Lunar

5/10 06:32

BØRSEN

FREDERIKSEN MED MARKANT AFVISNING AF R INDEN ET VALG

Statsminister Mette Frederiksen kunne ikke skjule, at der snart kommer valg. Alle på Christiansborg venter, at det udskrives onsdag. Én ting står klart: En regering kun med S og R kommer ikke på tale. Det bliver enten en soloregering eller en regering over midten, lyder det fra statsministeren. (Forside, side 2-8)

ØRSTED SÆTTER GANG I INTERN ROKADE

Ørsted har sat gang i en større omrokering, hvor energikoncernen nu integrerer sine organisationer inden for havvind og landbaseret energi. (Side 10)

NY PENGETANK PÅ VEJ

Finansmarkederne er rystede, men Nordic Eye vil rejse 500 mio. kr. og åbne et kontor i London. (Side 12)

LUNARS INVESTORER VILLE IKKE BETALE KØB AF KONKURRENT

Hverken kinesiske Tencent, svenske Kinnevik eller danske Heartland ville bidrage til Lunars norske indkøb. (Side 14)

FORNYET RECESSIONSFRYGT SENDER RENTERNE NED

Droppet skattepakke og krisestemning får renterne til at hagle ned – men det kan lynhurtigt ændre sig ifølge Nordea. (Side 22)

INVESTERINGSDIREKTØRER OG PROFESSOR SER DYB AKTIENEDTUR

Globale aktier har tabt 26 pct. i 2022, mens tårnhøj inflation og historisk hurtige rentestigninger har fået investorerne til at søge mod udgangen. Men hvor dyb nedturen bliver, og hvor aktierne befinder sig om et år er uvist. (Side 24-25)

BERLINGSKE BUSINESS

PRODUCENTER AF DANSKE VÆRNEMIDLER ANGRIBER REGERINGEN FOR SVIGT

Under coronakrisen bebudede regeringen, at Danmark som en del af vores kritiske infrastruktur selv skulle fremstille værnemidler såsom mundbind. Danske virksomheder investerede derfor massivt i produktionen, men siden er ordrerne udeblevet. (Forside, side 4-5)

STYRTDYK I VORES REALLØN RAMMER SNART FORBRUGET

Danske Bank ser et mere bredt funderet fald i forbruget fremover i ny prognose. (Side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TEMPOET PÅ ARBEJDSMARKEDET FALDER DRASTISK

Arbejdsmarkedet viser nu de første klare svaghedstegn. På landets største jobportal, Jobindex, er antallet af stillingsannoncer på hastig nedtur. (Forside, side 6-7)

ENERGIPAKKE KAN SKUBBE EN BØLGE AF VIRKSOMHEDSDØD FORAN SIG

Adgangen til de indefrosne energiregninger vil friste virksomheder med lav kreditværdighed til et billigt lån, forudser to revisorer. Det vil om nogle år give en bølge af virksomhedsdød og konkurser. (Side 4)

DANSKE BANK SER KURS MOD STØRRE ØKONOMISK TILBAGESLAG

Danske Bank tilslutter sig en voksende skare af prognosemagere, som spår en større økonomisk nedtur næste år. (Side 4)

FN OPFORDRER TIL STOP FOR RENTEFORHØJELSER

Det kan få store konsekvenser for den globale økonomi, hvis centralbankerne i Vesten bliver ved med at stramme pengepolitikken, lyder det i en ny rapport fra FN’s organisation for handel og udvikling (UNCTAD). (Side 17)

.\\˙ MarketWire