Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aktier: Rød dag med shortede aktier i bunden af C25

5/10 17:04

Onsdagens handel viste en sur en salgstendens, efter at renterne igen steg i USA og Europa. GN lå i bunden af eliteindekset C25, og det var kun nogle få defensive aktier, som sluttede grønt.

- Det er blandt andet de stigende renter, der rykker på markedet, forklarer Ole Kjær Jensen, som er afdelingsdirektør hos Sydbank, til MarketWire.

De stigende renter kommer efter bedre end ventede nøgletal fra USA, og derfor frygter folk øvrige rentehop.

- Nu havde vi nogle ISM-tal fra USA, der var lidt højere end ventet. Det giver lidt bekymringer omkring Federal Reserve, da de seneste nøgletal peger i retning af fortsatte renteforhøjelser.

C25 faldt samlet 1,8 pct. i 1477,258.

SHORTEDE AKTIER I BUNDEN

Nogle af dagens store tabere blev GN, Bavarian og Ambu. De er blandt de mest shortede aktier i Danmark, og det mener Ole Kjær Jensen har en betydning for dagens handel.

- GN er en aktie, som nogle har spekuleret i. Jeg tror det er markedsstemningen, der trækker den ned, og at det er en af de mest shortede aktier på det danske marked. Det er det samme vi ser med Bavarian og Ambu, som alle sammen er aktier, som er meget shortet, siger han.

GN, Bavarian og Ambu faldt onsdag 9,0 pct., 5,7 pct., og 3,6 pct.

SUNDHEDSAKTIER I TOP

På sektorbasis er sundhedsaktier den sektor, som klarede sig næstbedst på europæisk plan. Det spejler sig også i det danske marked, hvor de defensive sundhedsaktier Genmab og Novo Nordisk lå i plus som de eneste sammen med Tryg.

Genmab steg 0,4 pct. og Novo Nordisk 0,9 pct.

OLIETANKERE FALDER EFTER NYT FRA OPEC

Torm og Norden nyder ifølge Ole Kjær Jensen ikke godt af den nye udmelding fra OPEC+

Nyheden lyder på produktionsnedskæringer på 2 mio. tønder olie om dagen.

Det siger delegerede ifølge Bloomberg News, efter at det fælles ministerielle overvågningsudvalg (JMMC) tidligere onsdag havde anbefalet en nedskæring af denne størrelse.

Torm faldt 5,4 pct. og Norden tabte 7,3 pct.

ZEALAND PHARMA FALDT EFTER RETTET EMISSION

Zealand Pharma gennemførte tirsdag aften den rettede emission, som biotekkoncernen tidligere på dagen annoncerede.

Medicinudvikleren falder 4,2 pct. til 160,00 kr.

B&O RAMT AF NEDLUKNINGER OG FALDER EFTER REGNSKAB

B&O er fortsat ramt af nedlukninger, inflation, stigende renter og en dalende forbrugertillid. Og selvom den igangsatte strategi ifølge selskabet virker, så har udviklingen sat sig i regnskabstallene.

Omsætningen er i første kvartal af det skæve regnskabsår skrumpet 8,2 pct. til 612 mio. kr., mens der på bundlinjen er tabt 100 mio. kr. mod et overskud på 1 mio. kr. i samme kvartal året før.

Forventningerne til hele året fastholdes, hvilket betyder en ventet omsætningsvækst på mellem minus 4 pct. og plus 5 pct. EBIT-margin før særlige poster ventes at lande i intervallet minus 2 pct. og plus 3 pct.

Aktien faldt ved 7,6 pct.

.\\˙ MarketWire