Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vind: GE rygtes at afskedige flere tusinde ansatte fra landvind - GENT

7/10 06:44

General Electrics datterselskab inden for vedvarende energi, som konkurrerer med danske Vestas, vil afskedige tusindvis af medarbejdere i sin forretning for onshore vindenergi.

Det skriver flere internationale medier, herunder Reuters, Bloomberg News, CNBC og Recharge News.

GE har ikke selv sat tal på antallet af fyringer, men har dog anerkendt, at der er afskedigelser på vej.

- Vi tager skridt til at strømline og dimensionere vores vindmølleforretning på land til markedets realiteter for at positionere os til fremtidig succes. Det er svære beslutninger, som ikke afspejler vores medarbejderes dedikation og hårde arbejde, men som er nødvendige for at sikre, at virksomheden kan konkurrere og forbedre rentabiliteten over tid, siger en talsmand for GE Renewable Energy blandt andet til CNBC.

Medieforlydender taler om op mod 3800 fyringer i Asien, Latinamerika og Afrika samt i USA, hvor 20 pct. af de ansatte i forretningen for landvind skal afskediges.

Europa er imidlertid også i søgelyset.

- Vi vil også arbejde på forslag, der potentielt kunne påvirke vores ansatte i den region.

Beslutningen kommer, mens det store amerikanske industrikonglomerat står over for en trefoldig udfordring i form af øgede inputomkostninger, problemer med forsyningskæden og øget konkurrence.

I GE Renewable Energy er landvind det største område med 38.000 ansatte, skriver Recharge News.

Salget af vindturbiner faldt i USA med 78 pct. i årets første seks måneder, fordi der var udsigt til at den særlige skatterabat, PTC-ordningen ville udløbe.

Siden hen er den dog blevet genindført med præsident Joe Bidens Inflation Reduction Act, hvor rabatten tilmed er blevet sat op fra op mod 25 til op mod 26 dollar per megawatt-time produceret energi.

Implementeringen af de nye PTC-regler er dog endnu ikke på plads, og derfor er der endnu ikke sket en genrejsning af efterspørgslen i USA.

GE er i færd med at opdele sit konglomerat i tre selvstændige koncerner inden for henholdsvis sundhed, luftfart og energi.

.\\˙ MarketWire