Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Renter stiger og aktier falder efter jobtal - NY

7/10 14:50

Renterne stiger, og aktierne falder efter fredagens jobrapport fra USA, der afslørede en højere fremgang i beskæftigelsen end ventet i september. Det er dog samtidig en lavere fremgang, end man har set de seneste måneder.

Det danske C25-indeks reagerer ved at falde 0,9 pct. efter at have ligget omkring 0,6-0,7 pct. nede inden offentliggørelsen klokken 14.30.

Samtidig stiger renterne på obligationsmarkedet både i USA og herhjemme.

Renten på den ledende tiårige statsobligation i USA stiger til 3,89 pct. umiddelbart efter offentliggørelsen efter et niveau på 3,81 pct. umiddelbart inden.

På den ledende tiårige statsobligation herhjemme stiger renten til 2,61 pct. fra 2,56 pct.

Også de amerikanske aktiefutures reagerer på fremgangen i beskæftigelsen og udbygger sine fald. Umiddelbart efter offentliggørelsen falder futures for Nasdaq, S&P 500 og Dow Jones i niveauet 0,3 pct.-1,1 pct., hvor futuren for Nasdaq-indekset er hårdest ramt.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 263.000 personer i september. Det var dermed mere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 255.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Samlet faldt arbejdsløsheden til 3,5 pct. fra 3,7 pct. Økonomerne havde ventet et fastholdt arbejdsløshedsniveau på 3,7 pct.

Dermed var udviklingen på jobmarkedet overordnet bedre end ventet. Det kan indikere, at centralbankernes arbejde for at stramme pengepolitikken ikke har været omfattende nok, og det får markedet til at reagere.

Også på valutamarkedet har jobtallene betydning, og den amerikanske dollar styrkes. Kort efter klokken 14.30 koster en euro 0,9760 dollar mod 0,9796 dollar kort forinden.

Torsdag ved dansk lukketid kostede en euro 0,9841 dollar.

.\\˙ MarketWire