Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas: Tysk rival har løftet priserne markant

14/10 09:40

Den tyske vindmølleproducent Nordex har fredag morgen gjort regnestykket op for ordreindgang og salgspriser i tredje kvartal.

Mens ordreindgangen er faldet i forhold til samme kvartal sidste år, så er priserne steget markant i perioden.

- Den gennemsnitlige salgspris steg betydeligt til 0,90 mio. euro per megawatt fra 0,69 mio. euro i samme periode sidste år, skriver Nordex.

Det er en stigning i priserne på 30 pct.

Ligesom hos Vestas har der dog været længere imellem ordrerne i tredje kvartal.

Nordex har modtaget ordrer på 227 møller med en samlet kapacitet på 1441 megawatt i kvartalet, mens samme periode sidste år bød på 389 møller med en kapacitet på 1829 megawatt i ordreindgang.

- Vi opnåede en solid ordreindgang i tredje kvartal og dette i et udfordrende marked, siger administrerende direktør hos Nordex José Luis Blanco i meddelelsen.

Aktien i Nordex ligger 4,8 pct. højere på børsen i Frankfurt fredag ved 9.30-tiden.

I København ligger Vestas 3,6 pct. højere i et generelt positivt marked, hvor C25-indekset er gået frem med 2,2 pct.

.\\˙ MarketWire