Asien: Nye kursfald næsten overalt i regionen
17/10 06:32
De asiatiske aktiemarkeder falder mandag efter endnu et tilbageslag for Wall Street-markedet, da investorerne forbereder sig på en yderligere stramninger af de globale finansielle forhold med alle de risici for recession, det medfører.
Bekymringer om finansiel stabilitet er blot endnu tilføjelse til det økonomisk ætsende miks, hvor næste fokuspunkt er britiske obligationer, hvor Bank of Englands (BoE's) nødopkøbstogt er slut mandag.
- Mandagens markedsudvikling vil være en test, ikke kun for Truss' lavskattevisions overlevelse, men også hendes politiske fremtid, vurderer ANZ i et notat, der henviser til den britiske premierminister Liz Truss' beslutning om at fyre sin finansminister efter blot en måned på posten.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan dropper 1,2 pct.
Det amerikanske futuresmarked indikerer samtidig stigninger mandag i New York. Futures for de tre store aktieindeks indikerer plusser på 0,4-0,5 pct., når det amerikanske marked åbner senere på dagen.
I Tokyo læner investorerne sig op ad udviklingen på Wall Street.
- De japanske aktier dropper efter fald i de amerikanske aktier på grund af stigende lange renter, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.
Nikkei 225-indekset falder 1,4 pct., og Topix-indekset synker 1,1 pct.
De kinesiske børser på fastlandet er knap så negativer som store dele af de øvrige markeder i Asien.
Shanghai Composite viger 0,2 pct., og CSI 300 falder 0,6 pct.
Til gengæld dropper Hongkongs Hang Seng-indeks 1,4 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -1,4 |
Topix | -1,1 |
Hongkongs Hang Seng | -1,4 |
China Shanghai Composite | -0,2 |
China CSI 300 | -0,6 |
Taiwan Taiex | -1,9 |
Sydkoreas Kospi | +0,1 |
Indiens BSE Sensex | n/a |
Singapores STI | -1,0 |
Sydney ASX 200 | -1,3 |
.\\˙ MarketWire