Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med realkredit, energikrise og hovsa-skat

18/10 06:32

BØRSEN

STORUDSALG AF REALKREDIT ER DYRT FOR BOLIGEJERE

Investorflugt fra realkreditobligationer har på bare et år lagt 1,5 pct.point på boligrenten. Brandudsalget har betydet, at rentespændet mellem statsobligationer og et 30-årigt fastforrentet boliglån er gået fra 0,3 til 1,8 pct. på bare et år. (Forside, side 6-7)

INDUSTRIBAGERIER RAMT AF ENERGIKRISE

Der bliver skruet ned for produktionen af tvebakker, investeret i ny energi og bremset for udviklingen blandt landets store industribagerier. (Side 2)

VÆKSTSELSKAB INDLEDER OPKØBSJAGT PÅ DANSK GRUND

Clinical Microbiomics får nu en mindre tocifret millioninvestering i euro til at skabe vækst internationalt, både organisk og via opkøb. Dermed skrives første kapitel i global vækststrategi med opkøbet af MS-Omics for over 80 mio. kr. (Side 16)

CORONA KATALYSEREDE DIGITALE BANKMØDER MEN DET ER SNART SLUT

Flere danske banker har langsomt rullet privatkundemøder tilbage i banken efter corona har sluppet taget i samfundet. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

REGERINGEN HAR FORSØMT REFORMER OM FLERE HÆNDER

Både private virksomheder og det offentlige er i alvorlig bekneb for faglærte hænder – lige fra sygeplejersker til håndværkere. Men regeringen har ifølge fire økonomer ikke gjort nok for øge arbejdsudbuddet og skabe mere langsigtede løsninger. (Forside, side 4-5)

ØKONOM ADVARER MOD HOVSASKAT PÅ SVINGENDE MÆRSK-OVERSKUD

I valgkampen har flere politikere luftet tanker om at tage en del af Mærsks overskud, der er exceptionelt stort i år. Men nu begynder indtjeningen for alvor at dykke i den danske virksomhed. De store udsving i indtjeningen viser, at det er vanskeligt at beskatte, mener eksperter. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

IT-INVESTERINGER ER BLEVET ET OFFENSIVT VÅBEN I KRISETIDER

Danske virksomheder kommer til at bruge endnu flere penge på it-løsninger, selv om krisen banker på, vurderer en garvet analytiker. I it-branchen ser man allerede en stigende appetit på løsninger og værktøjer, der øger effektiviteten og sænker omkostningerne. (Forside, side 6-7)

PRODUCENTPRISERNE STIGER STADIG

Producentpriserne er banket afsted det seneste år, og selv om de også steg i september, er det i et noget lavere tempo end hidtil. (Side 2)

MERKUR TILTRÆKKER KUNDER SOM ALDRIG FØR

Merkur Andelskasse lægger afstand til alle andre danske pengeinstitutter, når det handler om grønt image, viser en måling. (Side 7)

ØKONOMI, FORSVAR OG ENERGI ER VIGTIGE EMNER FOR ERHVERVSLEDERE

Økonomi er den altoverskyggende bekymring for dansk erhvervsliv. Det viser en undersøgelse blandt erhvervsledere. (Side 8)

TRODS STOR NEDGANG STÅR INTERNETHANDLEN I DANMARK STADIG STÆRKT

Salget går ned, og virksomhederne fyrer medarbejdere. Alligevel står internethandlen i Danmark stærkt, viser en ny analyse. (Side 11)

FORBRUGERNE SKÆRER NED FOR FJERDE MÅNED I TRÆK

De danske forbrugere træder på bremsen og skærer voldsomt ned på forbruget. Blandt EU-landene er kun tjekkiske forbrugere endnu mere sparsommelige. (Side 12)

GØDNINGSKRISE TRUER FØDEVAREFORSYNING

De høje gaspriser medfører, at produktionen af kunstgødning i hele Europa er skruet ned på vågeblus. Resultatet er et lavt udbud og ekstremt høje priser, som kan forlænge den globale fødevarekrise. (Side 14)

.\\˙ MarketWire