Asien: Positiv Wall Street trækker Asien med op
18/10 06:32
De asiatiske aktiemarkeder er generelt positive tirsdag og afspejler en stigning på Wall Street mandag, hvor investorerne genoplivede risikovilligheden i kølvandet af den dramatiske u-vending i britisk finanspolitik, der skærpede investorstemningen globalt.
- U-vendingen har fjernet nogle sorte skyer, men den fjerner ikke den politiske risiko, siger cheføkonom Peter Cardillo fra Spartan Capital Securities i New York ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan øger 0,4 pct.
Det amerikanske futuresmarked peger samtidig på fortsatte stigninger i New York tirsdag. Futures for de tre store aktieindeks indikerer plusser på 0,7-0,9 pct., når det amerikanske marked åbner senere på dagen.
I Tokyo ser investorerne på udviklingen på Wall Street.
- De japanske aktier begynder med stigninger efter den amerikanske aktieoptur, hvor bekymringerne over virksomhedernes indtjening er lettet, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.
Nikkei 225-indekset stiger 1,0 pct., og Topix-indekset øger 0,9 pct.
De kinesiske børser på fastlandet er også med på den positive bølge i Asien omend i mindre grad en de fleste andre.
Shanghai Composite stiger 0,2 pct., og CSI 300 øger 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks lægger fra med et plus på 0,3 pct.
| Indeks | Udvikling (%) |
| Nikkei 225 | +1,0 |
| Topix | +0,9 |
| Hongkongs Hang Seng | +0,3 |
| China Shanghai Composite | +0,2 |
| China CSI 300 | +0,1 |
| Taiwan Taiex | +0,3 |
| Sydkoreas Kospi | +0,6 |
| Indiens BSE Sensex | n/a |
| Singapores STI | -0,2 |
| Sydney ASX 200 | +1,6 |
.\\˙ MarketWire
