Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA: Forholdene endnu ikke på plads til en aktiebund - GENT

24/10 06:35

De amerikanske aktier er i 2022 faldet med knap 22 pct., målt på S&P 500, og mange spørger derfor, hvornår markedet finder sin bund.

Ikke endnu, lyder det korte svar fra den schweiziske investeringsbank UBS.

- Historien fortæller os, at markederne ikke finder en bund, før investorerne kan se Federal Reserve rentenedsættelser eller et lavpunkt for økonomisk aktivitet i horisonten, eller når værdiansættelserne er så lave, at de prissætter i et "bear case"-scenario, hedder det i en kommentar fra UBS' investeringschef, Mark Haefele.

UBS peger på, at de seneste data for inflationen og tilstanden i arbejdsmarkedet peger på, at rentesænkninger er ganske langt væk, selv hvis Federal Reserve skulle stoppe med forhøjelserne i løbet af første kvartal 2023.

Konsensus peger også på, at selskaberne globalt ventes at se en indtjeningsvækst i 2023 på 5 pct., og det flugter ifølge Haefele ikke med effekterne af en periode med stram pengepolitik, ligesom usikkerheden i Kina, hvor myndighederne stadig med nedlukninger bekæmper coronaen, og hvor der er store udfordringer i ejendomssektoren.

Endelig mener den schweiziske bank, at værdisætningen af aktier endnu ikke afspejler de højere renter og således ikke indregner et fuldt bjørnemarked. De højere renter har sat sig i prissætningen, men der er endnu ikke indregnet en negativ vækst i aktierne.

- Den mere opmuntrende nyhed er, at vi forventer et lavpunkt i den økonomiske vækst i midten af 2023. Og når først Federal Reserve har stoppet renteforhøjelserne i første kvartal, bør markederne begynde at overveje timingen af fremtidige rentenedsættelser.

På kort sigt ser UBS derfor stadig modvind for aktierne, men langsigtede investorer skal måske alligevel til at se nærmere på mulighederne i markedet.

- I mellemtiden har faldet i absolutte værdiansættelser og stigningen i obligationsrenterne forbedret de langsigtede afkastudsigter for diversificerede investorer, og volatile markedsforhold som nutidens kan udgøre en god mulighed
for langsigtede investorer til at opbygge eksponering.

.\\˙ MarketWire