Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Carlsberg, Vestas og Ringkjøbing Landbobank

27/10 06:32

BØRSEN

PENSIONIST-UDBETALINGER DYKKER I 2023

Pensionister skal ikke kun slås med tårnhøj inflation. De mange ældre, der har pensioner med markedsrenteordninger, har også udsigt til, at der bliver skåret i udbetalingerne næste år. PFA forudser dyk på 4-6 pct. efter store tab på pensioner med lav risiko. (Forside, side 12)

GRUNDFOS UNDERSØGT FOR SANKTIONSBRUD PÅ KRIM

Pumper fra Grundfos leverer drikkevand på Krim – Erhvervsstyrelsen har sat lup på koncernen for muligt sanktionsbrud. (Side 14)

EJENDOMSMÆGLERE FYRER

Købere og sælgere af fast ejendom har svært ved at finde en fælles forståelse af et realistisk prisniveau – markedet er låst fast. (Side 16)

CHEFANALYTIKERE TVIVLER PÅ STYR PÅ INFLATION I 2023

Det er for tidligt at aflyse energi- og inflationskrisen i Europa, mener chefanalytikere, men markedet føler sig overbevist om, at alt bliver godt i 2023. (Side 18-19)

CARLSBERG OPJUSTERER EFTER SOLID VÆKST I ASIEN

Carlsberg løfter forventningerne efter et kvartal med solid vækst i Asien og i Europa, mens omkostningerne holdes i ro. (Side 20)

LANDBOBANK VIL TAGE MARKEDSANDELE MENS RENTERNE STIGER

Høj inflation og generel uro i markedet bliver ikke et problem for Ringkjøbing Landbobank. Tværtimod mener topchef. (Side 22)

UDSIGT TIL MINDRE RENTEHOP – VIGTIG AMERIKANSK RENTE FALDER

Markedet forventer lavere renteforhøjelser fra Federal Reserve fremover, hvilket har fået tiårige amerikanske renter til at falde. (Side 28)

KINESISKE AKTIER HAR ALDRIG VÆRET BILLIGERE OG MERE RISIKABLE

Dramatiske kursfald udløst af forhøjede politiske risici i Kina. Selvom aktierne er historisk billige, er risikoen enorm. (Side 30)

RINGKJØBING LANDBOBANK SLÅR ALLE ANDRE – OGSÅ C25

Investorerne har i et årti sendt Ringkjøbing Landbobanks aktie massivt op, men den er begyndt at vise svaghed. (Side 32)

BERLINGSKE BUSINESS

VESTAS-TOPCHEF GÅR IND I VALGKAMPEN MED STORT VINDMØLLEUDSPIL

De store elregninger, der tikker ind hos forbrugerne i disse måneder, får nu topchefen for en af verdens største vindmølleproducenter, Vestas, til at blande sig i den danske valgkamp. (Forside, side 8-9)

DEN DANSKE MODEL VAKLER UNDER VÆGTEN AF MILLIARDER I NY LØNPOSE

Regeringens plan om at hæve lønnen permanent for offentligt ansatte er på kant med centrale principper i den danske model, påpeger forskere – og det er ikke uden risiko. (Side 4-5)

VREDE EFTER MASSEFYRINGER I DANSKE BANK

Danske Bank har sendt 173 medarbejdere hjem med en fyringsseddel i hånden. Finansforbundet er uforstående og alvorligt bekymret for banken. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BANKERNE STRAMMER KREDITTEN

Usikkerhed om den økonomiske fremtid har gjort det sværere for virksomhederne at låne penge i banken. Klaus Thune, chef for den nordiske investeringsbank i finanshuset JPMorgan, konstaterer, at mange virksomheder forsøger at polstre sig til den forventede nedgang. (Forside, side 6-7)

MAGASIN KØBER EJENDOMME TILBAGE FOR MILLIARDBELØB

Fire af Magasin du Nords stormagasiner skal nu igen drives i egne ejendomme. De købes tilbage fra to pensionskasser, efter Magasin har fået ny ejer. (Side 4)

CARLSBERG OPJUSTERER FORVENTNINGERNE EFTER STOR FREMGANG

Stigningen i den organiske vækst bliver på 10-12 pct. mod tidligere 7-9 pct., skriver bryggeriet i sit regnskab for tredje kvartal. (Side 10)

ATP RAMT AF MILLIARDTAB

Investeringsdirektør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, afviser, at en ny forretningsstrategi, som blev implementeret ved årsskiftet, har haft betydning for investeringsunderskuddet i årets første ni måneder. (Side 10)

LANDBOBANK FORVENTER AT VOKSE TIL NÆSTE ÅR TRODS KRISE

Topchefen i Ringkjøbing Landbobank betegner starten og slutningen af 2022 som dag og nat. Bankens medarbejdere laver helt forskellige ting. (Side 11)

ÆRKERIVAL ØGER PRESSET PÅ SAS

Norwegian flyver med overskud, og selskabet vil kapre flere forretningsrejsende, som er kernekunder for SAS. (Side 15)

.\\˙ MarketWire