Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens danske avisuddrag med konkurser, pengemangel og Elon Musk

4/11 06:45

BØRSEN

PENGEMANGEL TRUER DANSKE SELSKABER

En lang række selskaber på vækstbørserne kan blive tvunget på pengejagt inden for nær fremtid, indikerer en Børsen-analyse af kapitalsituationen hos 57 selskaber. (Forside + side 16-17)

ØKONOMER SKYDER FORBI MED INFLATIONSFORUDSIGELSER

Efterspørgselsboom, brudte forsyningskæder, stramt arbejdsmarked, krig og mange andre ting har gjort det svært at forudsige inflationen, påpeger økonomer. (Forside + side 28)

DEMANT-PENGETANK KØBER 5 PCT. AF GN

William Demant Invest har købt mere end 5 pct. af aktierne i GN, hvilket puster til rygter om muligt opkøb. (Forside + side 18)

ISS-CHEF JUBLER IKKE TRODS FLOT REGNSKAB

Selvom ISS-topchefen, Jacob Aarup-Andersen, leverer et regnskab, som har taget fusen på analytikerkorpset og leverer de bedste salgstakter i flere år, får det ham på ingen måde op at køre - selskabet er nemlig ikke i mål med vækstrejsen endnu. (Side 10)

ØRSTED POLSTRER SIG

Høje sikkerhedsstillelser lægger et pres på likviditeten hos flere energiselskaber. Det har fået Ørsted til at polstre sig med ekstra milliarder gennem kreditfaciliteter og obligationer. (Side 12)

NOVOZYMES INVESTERER TRODS UDSIGT TIL RECESSION

De langsigtede målsætninger ligger så højt på dagsordnen hos Novozymes, at finansdirektør Lars Green afviser at tilpasse virksomhedens investeringsstrategi. - Vi er godt placeret til at levere den vækst og profitabilitet, som vi har sat op som et langsigtet mål – trods de vilkår, der er, lyder det ifølge Børsen. (Side 22)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TWITTER-KØB KAN BETYDE STORE FORANDRINGER

Siden Elon Musk for en uge siden købte det sociale medie Twitter, har han fyret både toplede og bestyrelse og lufter idéen om en brugerbetalt platform. (Forside + side 16-17)

NYE KONKURSTAL BEKYMRER

I oktober var der næsten 300 danske selskaber, som drejede nøglen om. Ifølge Smvdanmark er udviklingen bekymrende. (Side 4)

RENTER BESVÆRLIGGØR SELSKABERS KAPITALJAGT

Renten på erhvervsobligationer er skudt i vejret, fordi markedet venter markant flere konkurser. Det gør det dyrt og svært at låne penge for de virksomheder, der ikke kan skaffe kapital i banken. (Side 6)

BERLINGSKE BUSINESS

NYKREDIT VIL STRAMME GRØNT GREB OM KUNDERNE

Nykredits koncernchef, Michael Ramussen, har en ambition om at nedbringe CO2-udledningen blandt kunderne med op til 70 pct. inden 2030. Det skal ske med både pisk og gulerod i ny klimaplan. (Forside + side 4-5)

BRITISK RENTEHOP VIL GÅ UD OVER FORBRUGERE

Bank of England meddelte i går, at renten forhøjes med 0,75 pct.point til 3,0 pct. De britiske boligejere har oplevet en tredobling af fleksrenterne de seneste måneder, og boligpriserne er nu begyndt at falde. (Forside + side 6)

STRØM FRA KRAFTVÆRKER GIVER ØRSTED KÆMPE CHECK

De høje priser på el og gas har gjort det så lønsomt for Ørsted at producere strøm på biomasse og kul, at selskabet har opjusteret sine forventninger til driftsindtjeningen for anden gang i år. (Side 2)

TIKTOK-ANSATTE KAN SE EUROPÆERNES DATA

Data fra europæiske brugere af den kinesiske videodelingstjeneste TikTok kan tilgås af nogle af TikToks ansatte. Det bekræfter TikTok, men understreger ifølge britiske BBC, at tjenestens privatlivspolitik bygger på, at det er nødvendigt, for at de kan passe deres job. (Side 9)

.\\˙ MarketWire