Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chemometec Q1: Stærk vækst drevet af det nordamerikanske marked

8/11 11:36

Den Lillerød-baserede virksomhed Chemometec, der producerer udstyr til celletælling og celleanalyse, øgede i første kvartal af det skæve regnskabsår 2022/23 omsætningen med 34 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Væksten er primært drevet af det nordamerikanske marked, som udgjorde over halvdelen af den samlede omsætning.

Derudover skriver selskabet, at forsyningssituationen for kritiske råvarer og komponenter er blevet væsentligt forbedret i løbet af det seneste halve år.

Chemometec fastholder i forbindelse med regnskabet forventningerne til hele regnskabsåret.

Dermed sigtes der fortsat efter en omsætning på 485-505 mio. kr. og et driftsresultat (EBITDA) på 245-260 mio. kr.

Omsætningen landede på 113,8 mio. kr. mod sidste års 85 mio. kr. i første kvartal.

Driftsresultatet, EBITDA, steg i kvartalet endvidere til 62,2 mio. fra 43,4 mio. kr.

- Både omsætning og EBITDA var positivt påvirket af den stigende dollarkurs, skriver selskabet.

Tabel over Chemometecs regnskab for første kvartal 2022/23:

Mio. kr.
Q1 '22/23:
Q1 '21/22:
FY '21/22:
Omsætning
113,8
85,0
427,2
EBITDA
65,2
43,4
222,9
EBITDA-margin (%)
57,3
51,1
52,2

Chemometecs forventninger til 2022/23:

Mio. kr.
Ved Q1 '22/23:
Ved FY '21/22:
Omsætning
485-505
485-505
EBITDA
245-260
245-260

Aktien stiger 9,4 pct. til 790,00 kr.

.\\˙ MarketWire