Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/Sydbank: Markant estimat for fedmemarked kan skabe opmærksomhed

21/11 09:04

Novo Nordisk-aktien kan få ekstra opmærksomhed mandag morgen oven på en artikel i Financial Times, hvor børshuset Morgan Stanley spår markant vækst på markedet for vægttabsmidler i de kommende år.

Det vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der dog ser stor usikkerhed om de udsigter, artiklen forudser for fedmemarkedet om, at det allerede i 2030 når en værdi på 50 mia. dollar.

- Det kan sagtens skabe opmærksomhed om sektoren i dag. Det er et stort medie, og der er, når vi taler Eli Lilly og Novo Nordisk, kæmpe stor fokus på fedme fra investorernes side, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

- Men om markedet bliver så stort i 2030, det må tiden vise.

MANGE OM BUDDET

Financial Times skriver mandag, at Eli Lilly, Amgen og flere andre selskaber går efter at udfordre Novo Nordisk på fedmemarkedet, der ifølge blandt andet Morgan Stanley vil boome i de kommende år.

- Med konservative prisantagelser, tror vi, at det globale salg af fedmemidler kan nå op på mere end 50 mia. dollar i 2030.

- Dette vil løfte fedme fra en kategori på 2,4 mia. dollar til et top 12 behandlingsområde målt på udgifterne på verdensplan, siger Mark Purcell, analytiker i Morgan Stanley, til Financial Times.

Børshuset estimerer, at Novo og Eli Lilly til den tid står til at løbe med cirka 40 pct. af markedet via udvikling og lancering af op til et dusin fedmemidler fordelt i mellem sig.

Adskillige andre selskaber som Amgen, Altimmune, danske Zealand Pharma, Hanmi, Regor Therapeutics, Sciwind Biosciences og VTV Therapeutics har også vægttabsmidler under tidlig udvikling.

Blandt udfordrerne er Novos ærkerival Eli Lilly dog længst fremme og håber, at få sit vægttabsmiddel Tirzepatid godkendt i USA næste år. Det har siden maj været markedsført til behandling af type 2-diabetes under navnet Mounjaro med stor succes.

Hos børshuset SVB Securities ser man ifølge Financial mulighed for, at Tirzepatid, i 2030 vil sælge for hele 26 mia. dollar, hvoraf en tredjedel vil hentes i type 2-diabetes og to tredjedele i fedme.

Efterspørgslen har foreløbigt også været stor efter Novos nyeste vægttabsmiddel Wegovy, der dog har været ramt af produktionsproblemer, som har gjort det nødvendigt for Novo at indstille markedsføringen af midlet. Problemerne ventes fortsat løst omkring årsskiftet, oplyser Novos administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, til Financial Times.

OVER 80 MIA. KR. I 2029

De seneste estimater indsamlet af Novo viser, at analytikere regner med, at Novo sælger fedmemedicin for over 80 mia. kr., eller 10 mia. dollar, i 2029.

Ud over Wegovy ser Sydbanks Søren Løntoft Hansen store muligheder i Novos lægemiddelkandidat Cagrisema, der er netop har nået fase 3-studier i fedme.

.\\˙ MarketWire