Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Mærsk i fokus efter asiatisk rederioptur

24/11 08:29

Mærsk kan komme i fokus fra åbningen på det danske aktiemarked torsdag efter en pæn optur for det de asiatiske rederiaktier i dagens handel på børsen i Tokyo.

Overordnet peger det dog i retning af en næsten uændret åbning i Europa at dømme efter den tyske DAX-future.

Der kan komme til at ses en afdæmpet aktivitet, da de amerikanske markeder holder lukket torsdag på grund af thanksgiving.

Det danske eliteindeks, C25, endte onsdag 0,4 pct. højere i 1658,51.

- Risikovilligheden fik endnu et lille løft fra lavere renter i går, og aktierne i både USA og Europa steg. Renterne i USA faldt tilbage på svagere vækstsignaler og Feds referat. I dag holder USA lukket, og i Europa er der fokus på Ifo og rentemødet i Riksbanken. Der er udsigt til en flad åbning på de europæiske børser her til morgen, skriver Jyske Bank i en morgenkommentar.

Dagen byder på regnskaber fra nogle af de mindre danske selskaber, og derudover kan investorerne se frem til offentliggørelsen kl. 13.30 af referatet fra det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Futuren for det tyske DAX-indeks ligger næsten uændret, mens de amerikanske futures ligger med plusser mellem 0,1-0,2 efter en positiv handelsdag onsdag med plusser op til 1 pct. i de tre store indeks.

MÆRSK-PEERS GÅR FREM

Mærsk kan få opmærksomhed fra dagens start efter solide stigninger til flere af de asiatiske branchefæller. De tre japanske rederier Mitsui OSK Lines, Kawasaki Kisen Kaisha og Nippon Yusen er torsdag steget 4-6 pct. på børsen i Tokyo.

Onsdag lukkede Mærsks B-aktie med et plus på 0,8 pct. i 15.060 kr.

Det er også værd at bemærke, at aktien i Chr. Hansen torsdag handles uden retten til et udbytte på 7,04 kr. per aktie.

Onsdag steg Chr. Hansen med 0,2 pct. til 443,60 kr.

Sanistål kommer torsdag med regnskab for tredje kvartal.

Stålselskabet forventer i 2022 et driftsoverskud, EBITDA, før engangseffekter i de tilbageværende aktiviteter i niveauet 225-255 mio. kr. og en omsætning på omkring 3600 mio. kr.

Sanistål steg onsdag 0,2 pct. til 83,00 kr.

Før åbningen har Aquaporin og Danske Andelskassers Bank afleveret deres regnskaber for tredje kvartal.

Aquaporin faldt onsdag 4,6 pct. til 90,80 kr., og Danske Andelskassers Bank faldt 0,5 pct. til 10,05 kr.

I forbindelse med ECB-referatet bemærker Handelsbanken, at der har været en vis uenighed internt i Styrelsesrådet om størrelsen på den renteforhøjelse, der blev vedtaget på mødet på 75 basispoint. Det kan der muligvis blive kastet mere lys over i referatet.

Der er torsdag rentemøde i svenske Riksbanken, og her er der udsigt til en ny stor forhøjelse af styringsrenten. Økonomerne venter grundet den høje inflation en renteforhøjelse på 75 basispoint, hvilket vil bringe den ledende svenske rente op på 2,5 pct.

.\\˙ MarketWire