Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk opdaterer om markedet: Tilpasser netværk til ny realitet - NY

28/11 13:01

A.P. Møller-Mærsk tilpasser sit netværk til "en ny realitet" efter et skarpt fald i efterspørgslen.

Det skriver rederikoncernen i en markedsopdatering mandag.

- Efter et skarpt fald ses nu en stabilisering i efterspørgslen for søtransport, og vi justerer nu vores netværk for at matche den nye realitet. Dette vil begrænse de ugentlige ad hoc-justeringer og muliggøre bedre planlægning af kundernes forsyningskæder, siger Morten Juul, som er chef for planlægning hos Mærsk i Asia Pacific-regionen i opdateringen.

Rederikoncernen skriver om de globale økonomiske udsigter, at de ser ud til at forværres yderligere på grund af aftagende vækst og forhøjede inflationsniveauer.

- Som følge heraf fortsætter de globale containervolumener med at falde med negativ vækst på stort set alle hovedmarkederne, for at matche efterspørgslen reducerer Mærsk kapaciteten på de store søfragtruter fra Asien.

- Men på trods af dysterheden er der tegn på opdrift, hvor nogle detailsektorer i USA ifølge markedsanalytikere vil se en stigning i månedlig omsætning, skriver Mærsk.

Rederiet uddyber, at det fortsætter med at justere kapaciteten på ruterne fra Asien til Nordamerika, Europa og Middelhavet for bedre at justere til efterspørgselsfluktuationerne.

- Vores overordnede mål er fortsat at give kunderne forudsigelighed og at sikre minimal afbrydelse af deres forsyningskæde ved at levere alternative ruter og dækning for de berørte fartøjspositioner, skriver Mærsk.

Mærsk kommenterer også udviklingen i spotraterne på containerfragt, som også "er fortsat med at falde dramatisk og nu er tæt på niveauer set i andet halvår 2020".

- Mens flaskehalse i havne på den amerikanske vestkyst og i Kina er blevet reduceret, så er det fortsat et problem på den amerikanske østkyst, om end trenden er nedad, skriver Mærsk.

.\\˙ MarketWire