Swedbank vil lukke dansk afdeling og bruge Sydbank som partner - NY
6/12 09:17
Swedbank har planer om lukke den danske afdeling og fremover bruge Sydbank som partner til at håndtere bankens virksomhedskunder.
Det fremgår af en meddelelse fra Swedbank, hvor banken fremlægger en finansiel plan.
Planen har til formål at sikre et afkast af den investerede kapital, også kaldet ROIC, på 15 pct. i 2025. Det indebærer et større fokus på kerneforretningen, som får betydning for Swedbanks aktiviteter uden for Sverige.
- Vi kommer at afvikle vores danske virksomhed og arbejde med Sydbank som partner for vores virksomhedskunder, skriver Swedbank i meddelelsen.
Samtidig vurderes forretningen i Finland allerede at have "den rette størrelse", fremgår det af meddelelsen. Kontorerne i Shanghai i Kina og New York i USA vil også fortsætte, mens repræsentationskontoret i Sydafrika lukkes.
Beslutningerne er et resultat af en strategisk gennemgang af den internationale forretning, der er blevet gennemgået i løbet af 2022.
- En holdbar bank er en lønsom bank, skriver Swedbank om den overordnede plan.
.\\˙ MarketWire