Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Aktier/åbning: Rød åbning med Novozymes i toppen

13/12 09:17

Det danske aktiemarked åbner rødt med Novozymes i toppen. Senere på eftermiddagen offentliggøres de toneangivende amerikanske inflationstal, som er med til at sætte kursen for de fremtidige stigninger i den amerikanske styringsrente.

Tirsdag morgen falder det danske eliteindeks, C25, med 0,3 pct. til 1668,50

Klokken 14:30 kan markedet tage en drejning, alt efter om de amerikanske inflationstal viser sig at være bedre eller værre end ventet.

Per Hansen, som er investeringsøkonom hos Nordnet, har bud på tre forskellige udfald. Hvis renten viser en årsstigning under 7 pct., vil det forsikre investorerne om, at turen ned er intakt, og det gør det muligt for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at hæve renten med 0,5 pct. til rentemødet onsdag.

Det vil ifølge ifølge økonomen kunne lede til større aktiestigninger, da Federal Reserve muligvis vil tage en pause fra rentestigninger for at se effekten af dem.

Hvis tallet viser sig at være over 7,3 pct., forventes der lidt aktienedtur, da det vil tyde på yderligere rentestigninger. Tallet kan også ende som ventet 7,3 pct., og så vil aktierne stige let, skriver Per Hansen.

Inflationen ventes af analytikerne til at falde til 7,3 pct. fra 7,7 pct., og for prisudviklingen på månedsbasis ventes at falde til 0,3 pct. fra 0,4 pct. i oktober.

Kerneinflationen, som er eksklusive energi og fødevarer, ventes at falde til 6,1 pct. fra 6,3 pct. På månedsbasis forventes en uændret prisstigning på 0,3 pct.

CHR. HANSEN OG NOVOZYMES' FUSIONSNYT

I kølvandet af nyhederne om fusion mellem Novozymes og Chr. Hansen har sidstnævnte fået en løftet anbefaling fra finanshuset Jefferies. Anbefalingen hedder nu "hold" fra før "underperform". Kursmålet for aktien er desuden hævet med 45 pct. til 550 kr. fra 380 kr.

Chr. Hansen ligger uændret i 522,00 kr. tirsdag morgen.

Novozymes er initiativtageren til fusionen og fortsættende selskab. Aktionærerne i Chr. Hansen tilbydes 1,5326 nye B-aktier i Novozymes.

Novozymes stiger 1,7 pct. i 371,70 kr. i den indledende handel efter sit fald på 15,2 pct. mandag.

MÆRSK MED NY TOPCHEF

Mærsk får en del spalteplads i tirsdagens aviser efter mandagens annoncering af det forestående skifte på posten som topchef for rederikoncernen. Fra årsskiftet overtager Vincent Clerc posten som administrerende direktør fra Søren Skou.

De asiatiske rederiaktier, der konkurrerer med A.P. Møller-Mærsk, er tirsdag steget over en bred kam.

Rederiaktien går 0,4 pct. frem til 14.585,00 kr.

GENMAB TIL KRÆFTKONFERENCE

Genmab fortsætter med at få fokus som følge af selskabets deltagelse på den vigtige kræftkonference ASH arrangeret af American Society of Hematology. Søndag oplyste Genmab, at selskabet på konferencen præsenterer flere datasæt fra studier med lægemiddelkandidaten Epcoritamab til forskellige typer af lymfekræft.

Aktien falder 1,0 pct. til 3220,00 kr.

.\\˙ MarketWire