Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk-konkurrent advarer om sortsyn: Marked viser tegn på fremgang

13/12 13:01

Containermarkedet har det ikke så skidt, som både analytikere og flere rederier advarer om.

Det er den noget mere optimistiske melding fra Hapag-Lloyds topchef, Rolf Habben Jansen, på en pressebriefing, skriver mediet Shippingwatch.

Både analytikere og flere rederier advarer ellers om et aktuelt i kollaps i containerraterne, der målt på shippingindekset SCFI netop har vist et halvt år i streg med nedgang. Hertil kommer den faldende efterspørgsel og en overhængende risiko for økonomisk recession i 2023.

- Når vi ser på markedet i øjeblikket og frem mod slutningen af året - og op mod det kinesiske nytår - mener jeg, at vi kan se en lille genopretning af efterspørgslen, sagde Rolf Habben Jansen mandag under en briefing for pressen ifølge Shippingwatch.

Allerede i december måned ser han små tegn på en forbedring af containermarkedet. Derfor forudser han, at efterspørgslen vil vende tilbage i løbet af næste år.

- Jeg mener ikke, markedet er så svagt i dag, som det sandsynligvis var for fire eller otte uger siden, sagde han.

Det står i skærende kontrast til meldingen fra flere konkurrenter, herunder A.P. Møller-Mærsk, hvor den kommende topchef, Vincent Clerc, gav sit syn på det aktuelle marked. Her satte han blandt andet ord på det bratte fald i raterne, som for alvor har taget fart de seneste uger.

- Det, vi ikke havde forventet indtil for nyligt, var, at med energikrisen sker det her meget hurtigere, end vi havde regnet med, sagde han på et pressemøde.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://shippingwatch.dk/Rederier/Container/article14702160.ece

.\\˙ MarketWire