Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Grønne markeder efter inflationstal og lempelser i Kina

14/12 06:32

Lempede coronarestriktioner i Kina med et forøget fokus på at styrke den økonomiske sundhed og et større fald i den amerikanske inflation end ventet sikrer onsdag små plusser til de asiatiske aktieindeks.

Kinesiske ledere mødes i december for at fastsætte landets økonomiske dagsorden, og her ventes lederne ifølge Reuters at fokusere på ny hjælp til økonomien for at lette forstyrrelser efter landets strenge coronarestriktioner.

Onsdag vil de kinesiske sundhedsmyndigheder standse indberetningen af asymptomatisk smittede med covid-19.

- Covid-19 er nu i sin mindst truende tilstand med udgangspunkt i antal svære sygdomsforløb og dødsfald, så vi regner ikke med, at restriktionerne vil blive strammet, skriver analytikere i Morgan Stanley ifølge Reuters.

I USA steg forbrugerpriserne i november med 7,1 pct. sammenlignet med samme måned for et år siden, viste tal tirsdag. Dermed aftog inflationen i den forgangne måned - endda med mere end ventet. Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et fald i inflationen til 7,3 pct.

i oktober var de årlige prisstigninger på 7,7 pct.

Det toneangivende japanske Nikkei 225-indeks er på vej mod en stigning på 0,7 pct., mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et plus på 0,5 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,7 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i plus med 1,3 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, stiger 1,0 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever en fremgang på henholdsvis 0,3 og 0,4 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger til et plus på 0,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,7
Topix+0,5
Hongkongs Hang Seng+0,8
China Shanghai Composite+0,3
China CSI 300
+0,4
Taiwan Taiex+1,3
Sydkoreas Kospi+1,0
Indiens BSE Sensex+0,4
Singapores STI+0,3
Sydney ASX 200+0,7

Indeksværdi klokken 06.20.

.\\˙ MarketWire