Europæiske gaspriser falder yderligere
2/1 09:17
Prisen på gas i Europa falder mandag yderligere tilbage, da mildere vejr end normalt har mindsket efterspørgslen.
Det skriver Bloomberg News.
Dermed fortsætter gasprisen nedad, efter at den i december faldt hele 47 pct. og i slutningen af året røg ned under niveauet fra før den russiske invasion af Ukraine.
Vejret har været relativt mildt mange steder i Europa, og det har tæret mindre på de europæiske gaslagre. Samtidig peger prognoser ifølge Bloomberg News på, at temperaturen vil være højere end normalt flere steder i regionen de kommende to uger.
Mandag morgen falder prisen på gasfutures for den kommende måned 6,3 pct. på markedet i Amsterdam til 71,50 euro per megawatt-time, skriver Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire