Torsdagens danske avisuddrag med PostNord, Lunar og banker
5/1 07:16
BØRSEN
DROPPET HELLIGDAG BLIVER IKKE DEL AF OVERENSKOMSTFORHANDLINGER
Forhandlere fra både arbejdsgiverne og arbejdstagerne slår fast, at de ikke har tænkt sig at blande store bededag ind i overenskomstforhandlingerne, som startede onsdag. (Side 6-7 + forside)
LUNAR VIL HENTE MERE KAPITAL I JANUAR EFTER TILSYNSPÅBUD
De digitale bank Lunar har de sidste fire måneder hentet lidt over 250 mio. kr. i ny kapital og har en trecifret millioninvestering på vej i januar. Før jul udløste påbud fra Finanstilsynet nedskrivninger på over 300 mio. kr. (Side 2)
STATSKASSEEFTERSYN AFSLØRER UVENTET JACKPOT PÅ OVER 50 MIA. KR.
Statens såkaldte nettokasse, der måler pengestrømmene i statens finanser, sluttede 2022 med et overskud på 128,7 mia. kr. Det er 52,4 mia. kr. mere, end Finansministeriet selv spåede så sent som i august. (Side 8)
POLITIKERNE SENDER IGEN MILLIONER TIL POST DANMARK
Før jul bevilgede Folketingets Finansudvalg en ny omgang "kompensation for befordringspligten", hvilket betyder ekstra millioner fra staten til Post Danmark, der hører under Postnord. Ifølge Børsen er der tale om ca. 150 mio. kr. for 2023. (Side 4)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
STRØMSÆLGERE TJENER KASSEN MIDT I ENERGIKRISEN
De høje energipriser udløser jackpot hos de virksomheder, der handler med strøm. Offentliggjort regnskaber i energisektoren viser trecifrede millionoverskud i en række selskaber. (Side 6-7 + forside)
DANSKERNES AKTIEFORMUER BARBERET NED MED 79 MIA. KR.
Trods en stigning i aktieformuerne på ca. 27 mia. kr. i november er der fortsat blevet skåret næsten 79 mia. kr. af danskernes aktieformuer i løbet af de første 11 måneder af 2022. (Side 4)
EKSPERT: BANKER UNDLADER AT SENDE KUNDER VIDERE TIL REALKREDIT
Nogle banker vil hellere selv låne penge ud end sende erhvervskunderne videre til et realkreditselskab. Det koster virksomhederne penge, fordi de betaler en højere rente på et banklån end på et realkreditlån, lyder kritikken fra en bankekspert. (Side 10)
OLIEMARKEDET HAR KURS MOD DEN PERFEKTE STORM I 2023
Udsalg fra de strategiske reserver, lavere olieproduktion og manglende investeringer er en giftig blanding for oliemarkedet. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
FORSLAG OM AFSKAFFELSE AF HELLIGDAG BESVÆRLIGGØR FORHANDLINGER
Fagbevægelsen advarer om, at regeringens forslag om at afskaffe store bededag risikerer at besværliggøre de i forvejen dybt komplicerede overenskomstforhandlinger. (Side 6)
DANSKE BANK: DANSKE FAMILIER ER OVRE DET VÆRSTE
Danske familier kan se frem mod endnu et år med færre penge mellem hænderne, men rædselsåret fra 2022 vil dog ikke bliver gentaget, lyder analysen fra Danske Bank. (Side 3)
.\\˙ MarketWire
