Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Flotte plusser op til regnskabssæsonen - Tokyo lukket

9/1 06:42

De asiatiske aktieinvestorer holder fanen højt mandag, hvor håb om en reduktion af de aggressive amerikanske renteforhøjelser øger efterspørgslen efter risikobehæftede aktiver, mens åbningen af de kinesiske grænser styrker udsigterne for den globale økonomi.

Investorerne ser nu frem mod starten på regnskabssæsonen, der kommer til at præge udviklingen på Wall Street. Og i modsætning til tidligere er forventningerne skruet gevaldigt ned.

- Eksklusiv energi forventes S&P 500-selskabernes indtjening per aktie at falde 5 pct., drevet af et fald i indtjeningsmarginalen på 134 basispoint. Vi forventer yderligere nedjusteringer af konsensus 2023 indtjenings-prognoser, skriver analytikere fra Goldman Sachs ifølge Reuters.

Og selv om genåbningen af Kina er en opadrettet faktor for 2023-indtjeningen, udgør marginpres, skat og recession en større nedadrettet risici ifølge banken.

De japanske finansielle markeder er lukket mandag for en lokal helligdag.

MSCI's indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 2,0 pct.

Det amerikanske futuremarked indikerer samtidig en positiv start på mandagens handel i New York med stigninger på 0,2-0,5 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks.

Med Tokyo ude af billedet, er fokus på Hongkong og Singapore, der begge ligger med moderate stigninger på henholdsvis 1,5 pct. og 0,5 pct., mens markederne i Taipei, Taiwan, og i Seoul i Sydkorea lægger fra med stigninger på 2,1 pct. og 2,3 pct. på indeksniveau.

I Shanghai er Shanghai Composite positivt med 0,5 pct. og CSI 300 ligger med et plus på 0,7 pct.

I Sydney er investorerne gået vej hjem efter mandages handel, der har sendt ASX-indekset op med 0,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
Lukket
TopixLukket
Hongkongs Hang Seng+1,5
China Shanghai Composite+0,5
China CSI 300
+0,7
Taiwan Taiex+2,3
Sydkoreas Kospi+2,5
Indiens BSE Sensex+1,3
Singapores STI+0,5
Sydney ASX 200+0,6

.\\˙ MarketWire