Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk storbank på vej med kæmpe fyringsrunde

9/1 07:20

Den amerikanske storbank Goldman Sachs er på vej med en af sine største fyringsrunder nogensinde, skriver Bloomberg News med henvisning til en anonym kilde.

Banken ventes at indlede processen i midten af denne uge, og op mod 3200 ansatte kan blive berørt, lyder vurderingen.

Mere end en tredjedel af nedskæringerne vil ramme handels- og bankområdet.

Goldman ventes desuden at offentliggøre tal fra en forretningsenhed med fokus på kreditkort og udlån til private. Ifølge oplysningerne ventes enheden at have tabt mere end 2 mia. dollar målt på resultatet før skat.

Goldman har ikke selv ønsket at kommentere oplysningerne.

Banken har under topchef David Solomon udvidet gevaldigt siden slutningen af 2018, hvor antallet af medarbejdere er steget 34 pct. til mere 49.000 ved udgangen af september sidste år.

Den seneste fyringsrunde af tilsvarende omfang gennemførte Goldman under finanskrisen helt tilbage i 2008 efter kollapset af Lehman Brothers. Her mistede over 3000 deres job i banken. Det svarede dengang til over 10 pct. af arbejdsstyrken.

Goldman Sachs har ved udgangen af september sidste år i alt 49.100 ansatte ifølge data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire