Torsdagens aviser med Novo Nordisk, B&O og GN
12/1 06:32
BØRSEN
SALLING GROUP GÅR TIL ANGREB PÅ NEMLIG.COM
Landets største dagligvarekoncern vil levere til onlinekunder i næsten hele landet og forventer en markedsandel på 35 pct. Detailekspert kalder det et decideret angreb på Nemlig.com, der for øjeblikket sidder på over halvdelen af markedet. (Forside, side 4-5)
B&O VIL LAVE BEDRE OG DYRERE PRODUKTER
B&O-topchef vil producere bedre og dyrere luksusprodukter i en tid, hvor nogle kunder svigter og krise truer. (Side 6)
VINDMØLLELEVERANDØR FÅR 1 MIA. KR. I NY KAPITAL
Kapitalfonden Verdane får kapitalfonden FSN som medejer i den globale leverandør til vindmøllevinger Polytech. (Side 7)
TEGLGIGANT HÅBER ENERGICHOKKET ER OVRE - MEN BANKER VENTER NYT RÅVAREBOOM I ÅR
Efter faldende råvarepriser på alt fra kobber til hvede og naturgas i slutningen af 2022 regner både Saxo Bank og Goldman Sachs med ny pristop på metaller og energi i 2023. (Side 12-13)
STORAKTIONÆR I USA VIL HAVE GN-FORMAND UD
Per Wold-Olsen har ikke længere opbakning fra storaktionæren Sarissa som formand for medicinalfirmaet Amarin. (Side 16)
CITI UDPEGER EUROPA TIL FAVORIT GRUNDET MEGET BILLIGE AKTIER
Recessionen bliver mild i Europa, men markedet afspejler en større nedtur, vurderer Citi og sætter europæiske aktier på overvægt. (Side 17)
BERLINGSKE BUSINESS
NOVO-RIVALER OVERVEJER STRIBEVIS AF NYE LÆGEMIDLER MOD FEDME
Novo Nordisk har vendt op og ned på behandlingen af svær overvægt med det højeffektive middel Wegovy - men de internationale konkurrenter har ikke tænkt sig at lade Novo løbe med et stadigt tungere marked. Helt op mod 20 nye lægemidler mod fedme kan være på vej. (Forside, side 4-5)
HANDELSKRIG MELLEM EU OG NORGE KAN KOSTE DANSK FISKERI EN FORMUE
En syvendedel af alt dansk fiskeri risikerer at gå tabt i EU-handelskrig med Norge. Dansk minister frygter, at det vil gøre mere skade end gavn, hvis han blander sig. (Side 2)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BANG & OLUFSEN HAVDE ET "BEDRE END FRYGTET" KVARTAL
Det blev endnu et kvartal med en masse modvind. Men hos Bang & Olufsen noterer man sig med tilfredshed, at det lykkedes at hæve omsætningen på trods af en usikker verdensøkonomi og smalhals hos forbrugerne. (Forside, side 4)
1382 TVANGSAUKTIONER I 2022
2022 bød på 1382 tvangsauktioner. Siden 1970’erne har der kun været ét år med et lavere antal tvangsauktioner end i det forgangne. (Side 2)
DANSKE BANK SER ÆNDRET ADFÆRD HOS VIRKSOMHEDERNE
Danske eksportvirksomheder har i stor udstrækning elimineret risici på vej ind i et år, hvor udfaldsrummet for den økonomiske udvikling er stort. Det vurderer Danske Bank. (Side 8)
VIRKSOMHEDER KÆMPER FOR AT INDFRI HISTORISK MULIGHED
EU's genopretningsfond på 750 mia. euro er blevet sammenlignet med Marshall-planen. Men selv om medlemslandene er blevet pålagt at investere milliarder i digitalisering, mærker danske virksomheder endnu ikke et decideret eksportboom i salget af digitale løsninger. (Side 10-11)
.\\˙ MarketWire
