Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk Vestas-konkurrent præsenterer kæmpetab

24/1 13:02

Amerikanske General Electric har i 2022 tabt adskillige milliarder i sin vedvarende energi-forretning, som primært består af salg, produktion og servicering af vindmøller.

Efter et underskud i den del af forretningen i fjerde kvartal på 454 mio. dollar kan det samlede tab i divisionen for 2022 gøres op i 2240 mio. dollar mod et underskud året før på 795 mio. dollar.

Med den aktuelle valutakurs svarer det i dansk valuta til et underskud på hele 15,3 mia. kr.

Omsætningen i den vedvarende energiforretning faldt i 2022 i øvrigt til 13,0 mia. dollar fra 15,7 mia. dollar året før.

Og indtjeningsmarginalen dykkede 12,2 procentpoint til minus 17,3 pct.

På den positive side udtrykker GE i regnskabet forventninger om et "betydeligt bedre" resultat i vedvarende energi i 2023.

For landmølleaktiviteterne nævner GE også "pris og omkostningstiltag", som skal forbedre indtjeningen.

I fjerde kvartal havde GE en ordreindgang på udstyr inden for vedvarende energi på 4,5 mia. dollar, hvilket var 12 pct. mere end i samme kvartal sidste år.

For hele året faldt ordreindgangen dog 17 pct. til 12,3 mia. dollar.

Specifikt modtog GE bestillinger af 1011 møller i fjerde kvartal med en samlet kapacitet på 3,2 gigawatt. For hele året blev mølleordreindgangen på 7,8 gigawatt mod 12,1 gigawatt i 2021.

.\\˙ MarketWire