Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rockwool har i 2023 nydt godt af faldende energipriser, mener Danske

24/1 14:50

Rockwool er kommet godt fra start i 2023, hvor et større fald i energipriserne kan have hjulpet på stemningen omkring aktien.

Med de lavere energipriser for øje har Danske Bank derfor løftet sine estimater for isoleringskoncernen. Analytiker Casper Blom påpeger dog også, at lavere energipriser må forventes at tvinge Rockwools egne priser ned.

- Rockwool er storforbruger af energi og er derfor meget følsom over for ændringer i energipriserne. De er aftaget betydeligt siden november, hvilke vi venter vil give et midlertidigt indtjeningsløft, fremgår af det af et notat.

Isoleringskoncernen valgte i 2022 som følge af de stigende produktionsomkostninger - navnlig fra de stigende energipriser - at hæve priserne på sine produkter.

De faldende energipriser og markedsmekanismer dikterer dog, at prisjusteringerne uundgåeligt vil gå tilbage.

- Efter at have løftet priserne gennem 2022 for at kompensere for stigende omkostninger er Rockwool nu i den modsatte situation med historisk høje priser, imens omkostningerne er aftaget. Vi vurderer, at markedsmekanismerne med tiden vil neutralisere disse effekter, hvilket vil efterlade Rockwool eksponeret mod et bygge- og anlægsmarked, som vi ser blive ramt af en betydelig opbremsning som følge af de makroøkonomiske betingelser, skriver Casper Blom.

Danske Bank har hævet sine estimater for Rockwools driftsindtjening i 2022 og 2023 med henholdsvis 4 og 14 pct. Rockwool ventes således et driftsoverskud på 433 mio. kr. i 2022 og 425 mio. kr. i 2023.

Rockwool får hævet kursmålet til 1615 kr. fra 1400 kr., mens den negative anbefaling "sælg" gentages. Isoleringsaktien falder tirsdag 0,1 pct. til 1864 kr.

.\\˙ MarketWire