Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/middag: Beskedne fald tirsdag - sundhed trækker ned

24/1 18:35

De amerikanske aktier svinger tirsdag tæt omkring nullet, men med en lille pil nedad.

Fokus er på en byge af regnskaber, ligesom investorerne venter på tirsdagens helt store brag, som bliver tallene fra Microsoft, men de kommer først efter markedets lukning.

Tirsdagens regnskaber er indtil videre en blandet fornøjelse, som i mange tilfælde faktisk ikke flytter alverden, men dog med skuffelser inden for sundhed fra Danaher og industri i form af tallene fra 3M.

Det brede marked, målt på S&P 500-indekset, falder kl. 12.30, lokal tid i New York, med 0,1 pct., mens Dow Jones går marginalt op, og Nasdaq bakker 0,1 pct.

- Den helt store ting i denne uge vil være regnskaberne, siger John Roe, investeringschef hos Legal & General Investment Management, til The Wall Stret Journal.

Indtil nu har omkring 15 pct. af selskaberne i S&P 500 lagt tal frem, og de har i det store hele overgået forventningerne på indtjeningen, men dog ikke helt i samme udstrækning som gennemsnitligt de seneste ti år.

- Alle var bekymrede for, at det kunne blive en regnskabssæson med mange nedjusteringer, når man så får en sæson, hvor intet sker, får man også ideen om, at det skubber timingen af en amerikansk recession længere ud i fremtiden.

SUNDHED I BUND

I S&P 500 klarer industri sig bedst med et plus på 0,5 pct., mens finans følger efter med fremgang på 0,3 pct.

De teknologitunge vækstsektorer, cyklisk forbrug, it og kommunikationsservice, handles i niveauet minus 0,4 til plus 0,1 pct.

Energi og sundhed udgør bunden med minusser på 0,6 og 1,0 pct.

Blandt de store aktienavne er der plus til Apple på 1,0 pct., hvilket er med til at holde hovedindekset oppe, for der er omvendt fald til Microsoft på 0,3 pct. og til Alphabet på 1,1 pct.

I den anden vægtskål ligger især sundhedsaktierne. Medicoselskabet Danaher falder med 3,2 pct. trods bedre end ventet resultater i fjerde kvartal. Men koncernen med fokus på diagnostik ser aftagende omsætningsvækst efter pandemien. Den melding trækker også konkurrenten Thermo Fisher ned med et minus på 4,0 pct.

I samme sektor falder medicinalkæmpen Johnson & Johnson med 1,3 pct. trods et bedre end ventet fjerde kvartal. Prognosen for det nye regnskabsår er imidlertid i den lave ende for salgets vedkommende, selv om bundlinjeforventningen er lidt højere end konsensus.

Konkurrenten Merck trækkes med ned i den skeptiske stemning og falder med 2,1 pct., ligesom Pfizer bakker med 1,1 pct.

HÅRDT FOR 3M

Det går heller ikke så godt for industriselskabet 3M, som smider 5,8 pct., mest af alle i S&P 500, efter sit regnskab, da indtjeningsprognosen fra koncernen, der vil afskedige 2500 ansatte, for 2023 skuffer.

Våbenproducenten Lockheed Martin vinder derimod frem med 1,2 pct. efter sine tal, da fjerde kvartal var bedre end ventet, mens konkurrenten Raytheon går frem med 2,0 pct. Her var tallene ellers skuffende, men koncernen vil kombinere sine våbendivisioner for at spare penge og samtidig kunne levere på væksten i efterspørgslen.

Industrikonglomeratet General Electric, GE, ligger 0,2 pct. oppe, selv om både fjerde kvartals resultater var blandede, og prognosen for 2023 klart skuffer.

Mobilkæmpen Verizon sætter sig samtidig små 0,3 pct. Fjerde kvartal var helt på linje med Wall Streets forventninger, mens indtjeningsprognosen for 2023 ligger noget under.

VENDING I EFTERSPØRGSLEN PÅ VEJ

Togtransportselskabet Union Pacific sætter sig desuden med 3,3 pct. efter et svagere end ventet fjerde kvartal og en forventning til 2023, der ikke imponerer investorerne.

Olieserviceselskabet Halliburton kan heller ikke omsætte sit regnskab til fremgang. Aktien falder med 1,1 pct., selv om fjerde kvartal faktisk var bedre end konsensus, og selv om koncernen vil sende halvdelen af sin frie pengestrøm tilbage til aktionærerne.

Husbyggeren DR Horton vinder derimod 0,9 pct. Selskabets første kvartal sluttede lidt bedre end ventet, men nok så vigtigt ser koncernen, at efterspørgslen nu er på vej tilbage efter en hård opbremsning.

.\\˙ MarketWire